Når solen skinner fra en skyfri himmel, og temperaturen stiger, går jagten hvert forår og sommer ind på spisesteder med borde, stole og parasoller i det fri. Men i København skal restaurantgæsterne denne sommer lede i længere tid, end de har været vant til.
Siden 2020 er antallet af udeserveringer nemlig faldet med over en femtedel. Fra 1235 i 2020 til 978 i år. Det fremgår af en opgørelse, som Københavns Kommunes Teknik & Miljøforvaltning netop har lavet.
På baggrund af tallene undrer HORESTA sig over, at Københavns Kommune nu vil stramme op på reglerne for udeservering. Først og fremmest for at imødekomme beboerne i Indre By, der kræver mere ro i aftentimerne. Kommunen har netop sendt et forslag i høring om at begrænse åbningstiden til kl. 22 i store dele af byen fra søndag til torsdag.
”Vi har stor respekt for, at der skal være plads til alle. Også dem der har valgt at bosætte sig centralt. Men vi hører igen og igen, at udeserveringen fylder mere og mere i bybilledet, og at støjen gør det samme. Det er svært at tage alvorligt, når over en femtedel af udeserveringerne er forsvundet over de seneste tre år”, siger HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind.
HORESTA har tidligere kritiseret planerne om at begrænse udeserveringen, fordi man frygter, at det vil få store negative konsekvenser for Københavns attraktionsværdi som gastronomisk hot spot og som levende metropol. Desuden frygter HORESTA for konsekvenserne for restauranternes økonomi.
HORESTA gør samtidig opmærksom på, at opbakningen til udeservering blandt borgerne i Københavns Kommune er stor. Af de borgere, som bor i nærheden af en udeservering, siger 81%, at de synes, det er positivt.
Jeppe Møller-Herskind opfordrer nu medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation til at tage de nye tal fra forvaltningen med i betragtning, nåt de efter sommerferien skal stemme om forslaget.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026