Da Danmark åbnede op igen efter coronakrisen, blev ordrebøgerne lynhurtigt fyldt op på de danske hoteller. Så hurtigt at mange af hotellerne i april, maj og juni slet ikke kunne følge med, fordi det var svært eller umuligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft nok til at imødekomme gæsternes umættelige jagt på oplevelser.

Nu – et år senere – er situationen vendt på hovedet. Mens 25 procent af hotellerne juni sidste år sagde, de havde plads til mere i ordrebøgerne, viser nye tal fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, at andelen nu steget til 60.

Omvendt er det gået med behovet for arbejdskraft. For et år siden sagde 75 procent af hotellerne, at de manglede arbejdskraft. Nu er det kun lidt mere end hvert fjerde hotel, nemlig 27 procent.

”Det er en voldsom udvikling, som afspejler nogle meget store udsving i både udbud og efterspørgsel. På få år har branchen de facto været lukket ned for senere at skulle håndtere en historisk stor efterspørgsel. Samtidig har der været kolossal mangel på kvalificeret arbejdskraft, rekordhøje omkostninger, og som om det ikke var nok, er konkurrencen om gæsterne intensiveret med etableringen af mere end 7.000 nye hotelværelser på få år. Stor respekt til de ledere i branchen, som formår at drive forretning på de vilkår”, siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.

Han understreger, at der er behov for en intensiveret markedsføring af Danmark, så den nye kapacitet kan blive udnyttet til at skabe omsætning og dermed også indtægter i statskassen.

Nyt femstjernet hotel åbner i Hornbæk

Efter flere års ombygning åbner Cori Hornbæk Hotel for overnattende gæster 25. september. Det femstjernede hotel får 77 værelser og suiter samt fem townhouses, mens bar, restaurant og spa åbner i løbet af oktober.

25 Hours løfter belægning og priser i København

25 Hours Hotels Copenhagen havde denne sommer fremgang i både belægning og gennemsnitlige værelsespriser på kædens to hoteller i København. Også i april og maj voksede belægningen sammenlignet med samme periode sidste år.

HORESTA efterlyser bedre kontrol med skyggehoteller

Regeringen vil begrænse ulovlig udlejning på såkaldte skyggehoteller i København. HORESTA mener, at forslaget ikke sikrer den nødvendige kontrol, fordi det ikke indeholder krav om registrering og indberetning af udlejningsdage.

Log ind