Af Mette Falkenberg Rasmussen, direktør for politik og bæredygtighed, HORESTA

Turismeerhvervet er en kæmpe industri, som alene i Danmark genererer 169.000 jobs og bidrager med 62 milliarder kroner til statskassen. Og selvom turismen allerede er en massiv vækstmotor, er der potentiale for meget mere. Et potentiale, som for nuværende ikke indfries på grund af mangel på arbejdskraft.

Mange virksomheder fortæller, at de må takke nej til ordrer og sænke deres aktivitetsniveau, fordi det ikke er muligt at rekruttere det nødvendige antal hænder og hoveder. Derfor kan det virke paradoksalt, at dimittendledigheden blandt uddannede inden for turismefaget er så høj.

Uddannelser skal indrettes efter erhvervslivet

En af årsagerne hertil skal formentlig findes i sammensætningen af personalegrupper i erhvervet.

Knap 60 procent af de ansatte i turismesektoren er ufaglærte. Det kan for eksempel være sæsonarbejdere eller unge, der har taget et fritidsjob i sommermånederne, mens den næststørste gruppe i branchen tæller de faglærte.

Kokke, tjenere, receptionister med videre er dem, der skaber det unikke produkt, som turismen lever af, og derfor er det helt afgørende, at et markant løft af erhvervsuddannelserne står øverst på den politiske dagsorden, så vi får endnu flere, der tager en erhvervsfaglig uddannelse.

Betyder det så, at der ikke er brug for specialister inden for turisme? Nej, det gør det ikke.

Turisme er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv, og det giver således rigtig god mening med en branchespecifik videregående uddannelse. Men uddannelserne skal naturligvis indrettes efter erhvervslivet, og det tyder det lave optag samt høje ledighed ikke helt på, at de er i dag.

Bloggen fortsætter under billedet

Kokke, tjenere, receptionister med videre er dem, der skaber det unikke produkt, som turismen lever af, og derfor er det helt afgørende, at et markant løft af erhvervsuddannelserne står øverst på den politiske dagsorden, så vi får endnu flere, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, skriver Mette Falkenberg Rasmussen.

Kokke, tjenere, receptionister med videre er dem, der skaber det unikke produkt, som turismen lever af, og derfor er det helt afgørende, at et markant løft af erhvervsuddannelserne står øverst på den politiske dagsorden, så vi får endnu flere, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, skriver Mette Falkenberg Rasmussen.

Kræver mere grøn viden

Vi står for eksempel over for en grøn omstilling af erhvervet, som i den grad kalder på ekspertise, hvis målene skal indfries. Bæredygtighed er et varemærke, som vi blandt andet skal sælge Danmark på som destination.
Den nationale turismestrategi har eksempelvis en målsætning om, at 70 pct. af alle overnatningssteder i Danmark skal være bæredygtighedscertificerede i 2030.

Her er vi allerede godt på vej, men den grønne omstilling er en disciplin i sig selv, som i høj grad er værd at uddanne sig til på et branchespecifikt studie. Det er således vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne gentænker uddannelserne og indretter dem efter erhvervets behov, så der er et job-match i den andenende.

Godt at arbejde og uddanne sig samtidig

Erhvervet udvikler sig hele tiden, og det kræver, at uddannelserne følger med.

Det kunne derfor være værd at kigge ind i det fremtidige kandidatuddannelseslandskab, som regeringen netop har præsenteret med den nye uddannelsesreform.

I HORESTA ser vi i hvert fald mange fordele i, at de studerende arbejder og uddanner sig parallelt. På den måde får de studerende et indgående kendskab til branchen, som de kan gøre brug af på studiet og derved tilegne sig de rette kompetencer til gavn for dem selv og for erhvervet.

Har du styr på GDPR?

HORESTA tilbyder, sammen med samarbejdspartneren Lexoforms, en fysisk workshop, hvor du arbejder med GDPR-dokumentationen for din egen virksomhed.

Log ind