I 2019 var der 17,1 mio. hotelovernatninger i Danmark, men det tal blev i 2022 slået allerede efter 11 måneder. Det står klart, efter Danmarks Statistik offentliggjorde, at der i november havde været 1,42 mio. overnatninger på landets hoteller.
Til sammenligning med det hidtidige rekordår har erhvervet formået at løfte antallet af overnatninger fra danskerne med mere end 20 pct. fra januar til og med november. Det er med til at gøre op for tabet i internationale besøgende, som har stået for knap 590.000 færre overnatninger i de første 11 måneder af det forgangne år.
”Det er rigtig glædeligt, at hotelmarkedet allerede nu kan fejre en overnatningsrekord. Det er dog vigtigt at slå fast, at der er mange nuancer til historien, som medfører, at det desværre ikke er lig med fest og farver alle steder i erhvervet,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, og fortsætter:
”Inflationen har ramt forbrugerne, og udgiftskrisen har ramt virksomhederne. Det er noget, der kan mærkes særligt her mod slutningen af året. Desuden er der en intensiveret konkurrence i markedet med mange nye værelser, og det betyder, at virksomheder kan stå med en belægning, som er lavere end i 2019 til trods for rekorden. Samtidig mangler en del af de købestærke rejsende fra fjernmarkederne, som har et højt døgnforbrug,” siger HORESTAs cheføkonom.
Han tilføjer dog, at der nok var få, der havde turdet at spå om rekorder i 2022, da vi for et år siden tog hul på året, og branchen var underlagt en række restriktioner.
Hvad angår 2023, så er erhvervet forsigtige optimister, mener Jonas Kjær.
”Vi håber og tror på, at 2023 også bliver et godt år for branchen. De nyeste tal for privatforbruget fra Danske Bank viser dog, at danskerne mod slutningen af året foretog en opbremsning, og det bliver interessant at følge, om den holder ved, når vi forhåbentlig snart kan lægge vinteren og de store energi- og fødevareregninger bag os,” siger Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026