Af Mikal Holt-Jensen, miljøchef i HORESTA
I HORESTA er vi glade for de nye politiske aftaler, som sikrer en bedre og mere ens affaldssortering i hele landet. Vores medlemmer glæder sig til at hjælpe deres gæster med at sortere deres affald, så vi øger genanvendelsen.
Indsatsen forsinkes af, at hverken kommuner eller indsamlingsvirksomheder er klar. Men det er kun fint, for det er vigtigere, at omstillingen foregår ordentligt end hurtigt. Mange af branchens virksomheder skal ud og investere i tusindvis af affaldssystemer og -beholdere – og derfor er det vigtigt, at det er de rigtige. Første gang.
Det er hverken økonomisk eller klimamæssigt bæredygtigt, at affaldsbeholdere skal udskiftes efter et år, fordi virksomhederne ikke er rådgivet ordentlig og ensartet af kommunerne – eller fordi hverken kommuner, indsamlere eller gæster kan benytte dem.
Vellykket implementering kræver samarbejde
Vi anbefaler, at selve implementeringen af kildesortering på danske hoteller og især restauranter foregår i et samarbejde med myndighederne.
Det skal nemlig gøres klogt, så der bliver sorteret i de rigtige fraktioner. Sorteringen skal være reel og føre til vigtig materialeudnyttelse. Der er en række ting, der skal falde på plads, og selv om vi allerede er langt med arbejdet, er der fortsat mange ubekendte. Vi skal finde de rigtige løsninger, som vores medlemmers gæster og kunder kan finde ud af at bruge – intuitivt. En forandring er ikke stærkere end sit svageste led, og hvis løsningen bliver uigennemskuelig, ødelægges fraktionerne helt bogstaveligt, og den reelle genanvendelse strander på de gode intentioner.
Løsningerne kræver derfor grundige overvejelser af både antal fraktioner, placering og muligvis ombygning, udformning af hullerne i skraldespandene og et nøje design af piktogrammer, der gør det så let som muligt at forstå, hvordan man som gæst eller kunde sorterer sit affald korrekt. Samtidig skal løsningen kunne tilpasses restauranternes design og udtryk, så det er naturligt at bruge. Endelig skal de kunne tømmes og affaldsbehandles uden at skabe lugt- eller plads-gener.
Hjælp til selvhjælp
Der er mange trin, der skal tænkes igennem for at sikre både en god gæsteoplevelse, overholdelse af fødevarekontrolregler, arbejdsmiljø og praktik.
Vi vil gerne være en aktiv del af løsningen, og vi ved, at virksomhederne har masser at byde ind med. Vi vil derfor gerne opfordre både Miljøstyrelsen og landets kommuner til fortsat at inddrage branchen, så vi i fremtiden kan arbejde endnu tættere sammen om implementeringen af de nye regler samt om at udvikle redskaber, der kan videreføre det fælles ansvar for affaldssortering.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026