Klima- og forureningsaftryk fra virksomheder er en af de primære udfordringer, som verden står over for i dag. Det skyldes bl.a. et problem som plastikforurening, da forbruget af plastik er steget massivt igennem de seneste årtier. Det svækker økosystemerne i havene, og vurderes af FN også at medføre et årligt, økonomisk tab på 13 mia. USD grundet negative konsekvenser for fiskeri, turisme, vedligeholdelse af strande m.m. Trods de mange problemer med plastforurening går udviklingen paradoksalt nok indtil videre kun én vej, nemlig mod et endnu højere plastikforbrug.

Eksempelvis vurderer OECD, at mængden af plastikaffald vil blive tredoblet fra 2022 til 2060.

Og det er ikke kun i form af plastikforurening, men fx også ved animalsk produktion af føde- og drikkevarer, som udleder store mængder drivhusgasser, at virksomheder påvirker kloden negativt.

Det kalder på en bredspektret indsats fra virksomhedernes side, som kan adresse denne komplekse udfordring.

Espresso House mindsker plastikforbrug

Derfor har vi i Espresso House valgt at sætte ambitiøse mål, bl.a. for minimering af vores plastikforbrug. Siden 2018 er vi lykkedes med at reducere vores produkters plastikforbrug med 47%, og vi vil reducere vores plastikforbrug yderligere med 50% inden 2025. I forlængelse heraf har vi opprioriteret genanvendelse af vores plastemballage, så 30% nu genanvendes.  

Vi er altså godt i gang med at mindske vores bidrag til de globale plastudledninger. Men vi er endnu ikke i mål. En del af den resterende mængde plastik i vores produkter kan vi selv arbejde på at nedbringe, f.eks. via innovation eller brug af nye materialer.

Men vi er som virksomhed også afhængige af andre virksomheders plastikaftryk, idet produkter som kaffekopper ikke laves fra bunden af os alene, men stykkes sammen af flere delkomponenter med ophav i forskellige virksomheder, hvoraf flere ikke har opsat mål om at minimere deres plastikaftryk. Fjerner vi eksempelvis plastiklåget, vil papbægeret stadig være plastik-coated.

Behov for plastikminimering i hele den private sektor

Derfor er det afgørende, at der sker en bredere omstilling i den private sektor i retning af plastikfri produktion. Espresso House har valgt at sætte høje ambitioner og gå forrest på dette område, men vores plastudledninger udgør kun en lille brøkdel, hvorfor det er selvklart, at flere virksomheder skal ind i kampen og opjustere deres ambitioner.

Den gode nyhed er, at flere virksomheder allerede er godt på vej med at mindske deres plastikaftryk i takt med ændrede forbrugermønstre. For vi ser, at forbrugerne i stigende grad efterspørger produkter, som er produceret på en miljøvenlig måde, hvorfor der også er kommerciel ræson i at omstille produktionen i en mere plastikfri og grøn retning. Hos Espresso House ser vi således ikke blot vores omstilling til plastikfri produktion som et miljøetisk ansvar, men også som en forretningsmulighed.

En datadrevet plastikforureningsindsats for engangsbægre

Gode intentioner alene er dog ikke nok, hvis erhvervslivet skal have en effektiv indsats mod plastikforurening. Vi må også løbende tage bestik af den nyeste forskning og nye data på området. Det belyses bl.a. ved en ny rapport om engangs- og genbrugspapbægre.

Intuitivt tænker de fleste nok, at genbrugsbægret er bedre for både klimaet og miljøet, men en nylig rapport fra konsulenthuset Rambøll viser, at genbrugs-pakkesystemer i hele deres livscyklus udleder 2,8 gange så meget CO₂ og bruger 3,4 gange så meget vand som engangssystemer, primært fordi der skal bruges energi på at rengøre genbrugsprodukter. Det har implikationer for, hvordan og hvor meget vi som virksomhed kan mindske klimaaftrykket for vores kaffekopper fremadrettet ved at prioritere engangspapbægre.

Dette centrale emne bliver aktuelt behandlet i EU, hvor parlamentet nu efter EU-Kommissionens initiativ og i regi af European Green Deal er i gang med at forhandle om regulatoriske rammer for at minimere affald fra bl.a. kaffekopper.

Med ny lovgivning fra EU er det vores håb, at både Espresso House og resten af industrien kan få bedre, lovgivningsmæssige betingelser og incitamenter til at gå i en bæredygtig retning. Og det på en måde, som inkorporerer den nyeste viden og dermed giver virksomhederne de bedste forudsætninger for at omstille deres produktion i den rigtige retning, hvor bl.a. engangspapbægre kan spille en rolle i fremtidens grønne kaffeindustri.

Udnyt mulighederne i offentligt-privat samarbejde

EU’s potentiale for – på et oplyst grundlag – at skabe bedre rammevilkår for industrien mhp. mindre plastikforurening belyser, hvordan lovgivere og det offentlige, også herhjemme i Danmark, kan spille en afgørende rolle for at minimere plastik i samfundet. Vi har bl.a. set et eksempel herpå med Københavns Kommunes initiativ om at forsøge sig med at indføre pant på bl.a. plastemballage i Kødbyen, hvilket skal bidrage til at minimere plastaffald, som forurener miljøet. Det eksemplificerer, hvordan det offentlige kan bidrage til at skabe incitamenter for øget genbrug og mindre plastikforurening.

Det er derfor oplagt, at Københavns Kommunes projekt viderebygges og at der søsættes lignende initiativer andre steder i landet, så vi kan få udnyttet ressourcerne i både den private og offentlige sektor til at samarbejde om at minimere plastikforureningen. Hermed vil vi have de bedste forudsætninger for at realisere ambitiøse mål om at reducere plastikforureningen og sætte et eksempel, som andre lande kan lade sig inspirere af.

Planteproduktion og behovet for en bred indsats

At minimere vores plastikforbrug alene er dog ikke nok, hvis vi skal lykkes med at reducere vores samlede klimaaftryk markant. Dét kræver en mere bredspektret indsats, som for os som fødevarevirksomhed eksempelvis også fokuserer på plantebaserede produkter og konsekvenserne af animalsk produktion. Bl.a. viser en rapport fra IPPC, at en mere plantebaseret kost kan bidrage til at mindske drivhusgasudledningen, da det kræver store mængder energi, areal m.m. at producere kød.

I forlængelse heraf viser en analyse fra det statistiske institut Our World in Data, at komælk har en signifikant større miljøpåvirkning i form af både brug af landareal, vandforbrug, drivhusgasudledning og eutrofiering sammenlignet med plantebaserede alternativer som ris-, soya- og mandelmælk. Det kan altså kort sagt betale sig at tilbyde forbrugerne et plantebaseret alternativ set fra et klima- og miljøperspektiv, hvilket forbrugerne også i stigende grad efterspørger.

Espresso House har derfor tidligere sat et mål om, at 50% af vores føde- og drikkevareprodukter skal kunne tilbydes i plantebaseret form, så vores kunder har muligheden for at vælge mere grønt – hvilket vi lykkedes med allerede i 2022. Målet for 2023 er ikke kun at udbyde 50% vegansk, men også at vores salg skal være 50 % vegansk. Men vores ambitioner rækker længere: Vi arbejder aktivt på at kunne tilbyde plantebaserede produkter inden for samtlige produktkategorier i alle lande hvor vi er til stede, og har opprioriteret indsatsen for at bruge planteprodukter, som kan erstatte vores nuværende ingredienser, uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet. Helt konkret har vi f.eks. indledt et samarbejde med virksomheden Oatly som led i opprioriteringen af havremælk i vores kaffebarer.

Udover at mindske vores eget klimaaftryk er det vores håb, at Espresso Houses indsatser på både plastikforbrug og plantebaserede produkter kan tjene som inspiration for andre virksomheder. For den private sektor har et ansvar for at omstille produktionen i en bedre og mere bæredygtig retning – og gerne i samarbejde med offentlige myndigheder, der kan tilbyde ekspertise, regulatoriske rammer og incitamentsordninger til gavn for både virksomhedernes grønne omstilling, verdenshavene og kloden mere generelt.

Denne opgave er en absolut første prioritet for Espresso House. Men vi skal have mange flere virksomheder med for at minimere den samlede plastikforurening og skabe mere bæredygtig, plantebaserede produkter. Det skylder vi både de nuværende og kommende generationer.