HORESTAs tidligere næstformand, Poul Schwartzlose, er død. Han blev 77 år.
Poul Schwartzlose var særligt kendt for sine år på Balkonen i Tivoli, som han drev fra 1970 til 2001. Det var også i den tid, han leverede en stor indsats for organisationerne CHR og AHR, der senere er blevet til HORESTA Brancheforening og HORESTA Arbejdsgiver.
Som formand for AHR forhandlede han blandt andet overenskomst på vegne af landets hoteller og restauranter.
Poul Schwartzlose var i en periode desuden medlem af hovedbestyrelserne for Dansk Arbejdsgiverforening og Wonderful Copenhagen.
Frem til sin død var han æresmedlem af HORESTA.
Søn af Storebælts-restauratør
Poul Schwartzlose var søn af Viola Schwartzlose og den gamle Storebælts-restauratør fra 1950/60’erne, Werner Schwartzlose.
Inden tiden på Balkonen i Tivoli drev han først tøjforretninger i Slagelse og Korsør og senere en pub i Slagelse.
Balkonen overtog han sammen med sine forældre i 1970 og fortsatte alene fra 1973. Det blev på meget kort tid en af Tivolis - og dermed Danmarks - travleste restauranter. Poul introducerede Carvery i Danmark, hvilket var en stor del af Balkonens succes.
I 2001 besluttede han sig for at drosle ned og etablerede Restaurant La Fonda de Marbella i Spanien – oprindelig et gammelt kloster, som blev ombygget til restaurant.
Han fortsatte driften frem til 2009, hvor han som 64-årig valgte at stoppe sin aktive karriere og nyde sit otium.
Poul bliver begravet på torsdag den 20. oktober fra Korsør kirkegårds kapel kl. 12.30.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025