Fra den 1. oktober 2026 sænker HORESTA kontingentet for alle medlemmer.
Det sker for at gøre det endnu mere attraktivt at være en del af HORESTA.
Kontingentnedsættelsen kommer på et tidspunkt, hvor HORESTA oplever fremgang på flere centrale områder.
"Beslutningen om at sænke kontingentet handler om at gøre det attraktivt for endnu flere virksomheder at blive en del af HORESTA” siger adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind.
Han fortæller videre, at kontingentnedsættelsen kun er ét af flere initiativer, der skal styrke HORESTAs position som erhvervets største og stærkeste organisation.
”Vi følger op på kontingentreduktionen ved at sætte endnu mere strøm til vores medlemsservice. Blandt andet ansætter vi flere medarbejdere i nøglepositioner for at styrke vores rådgivning, vores netværk og vores politiske gennemslagskraft. Desuden skaber vi nye IT-værktøjer til branchen, og endelig udvikler vi HORESTAs egne IT-systemer, så de taler bedre sammen, og så vi kan levere hurtigere og bedre rådgivning,” siger Jeppe Møller-Herskind.
Målet med HORESTAs oprustning er at skubbe yderligere bag på en udvikling, der allerede er i gang.
”Vi har rekordmange medlemmer, medlemstilfredsheden er høj, og flere virksomheder har i den seneste tid valgt at vende tilbage til HORESTA efter at have afprøvet andre tilbud på markedet. Nu skaber vi et endnu stærkere produkt, der vil gøre et medlemskab af HORESTA endnu mere attraktivt," siger Jeppe Møller-Herskind.
Kontingentet vil fortsat blive beregnet efter den eksisterende model, hvor både grundkontingent, lønsum og medlemskategori indgår. Kontingentnedsættelsen kommer alle medlemmer til gavn, men den konkrete besparelse vil variere fra virksomhed til virksomhed.
Alle HORESTA-medlemmer modtog i mandags en mail med link til en kontingentberegner. Her vil det være muligt at beregne, hvad I kan spare fremadrettet.
Har du yderligere spørgsmål, så kontakt HORESTAs medlemschef Nadeem Wasi.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer
22-10-2026
-
Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF
22-10-2026
-
Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling
22-10-2026
-
Fem danske hoteller får nye ejere
22-10-2026
-
Scandic tager afsked med mangeårig direktør
22-10-2026
-
Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde
22-10-2026
-
Ny køkkenchef og restaurantchef skal udvikle Anneberg Spisehus
22-10-2026
-
Internationalt: EU gransker Booking.com efter svindelanmeldelser
22-10-2026