Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
HORESTA har henvendt sig til Silkeborg Byråd med en opfordring til at afvise et forslag om at hæve loftet for korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Ifølge HORESTAs politiske chef, Maria Olafsson, er der ikke dokumentation for mangel på overnatningskapacitet i kommunen.
HORESTA peger blandt andet på, at hoteller og feriecentre i Silkeborg i 2025 havde en gennemsnitlig belægningsprocent på 63 pct.
Organisationen fremhæver, at hoteller og andre professionelle overnatningsvirksomheder er underlagt krav til blandt andet brandsikkerhed, arbejdsmiljø og myndighedskontrol, mens øget korttidsudlejning kan flytte overnatninger til et marked med færre krav.
Samtidig efterlyser HORESTA strammere national regulering. Organisationen foreslår blandt andet automatisk indberetning af udlejningsdage fra platforme som Airbnb og Booking.com samt bedre kontrol med, om loftet overholdes.
Forslaget er sendt i offentlig høring, og der er endnu ikke truffet endelig beslutning i Silkeborg Kommune.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026