Blog af Kristian Nørgaard, politisk direktør i HORESTA.  Indlægget er del af en temadebat på Altinget under overskriften: ”Hvordan får vi flere personer med handicap i arbejde?”

Frem mod sommerens højsæson forventer turisme- og oplevelseserhvervet at ansætte over 25.000 nye medarbejdere. Får virksomhederne ikke besat disse stillinger, så er det ensbetydende med tabt omsætning, og skatteindtægter der aldrig bliver realiseret.

Samtidig står mange med handicap ledige uden for arbejdsmarkedet, og det skriger på, at der bliver tænkt løsninger.

Lykkes vi med at forene udbud og efterspørgsel på dette område, er der ingen tvivl om, at vi kan skabe en win-win-win-situation. For medarbejderen, virksomheden og samfundet.

Turisme- og oplevelseserhvervet har plads til alle
Den helt store udfordring er dog at få lavet koblingen, hvor jobcentrene med indsigt i borgernes kompetencer og evner, samt viden om erhvervslivets udfordringer, får præsenteret relevante kandidater for virksomheder med et behov for motiverede hænder. Det er helt afgørende, at matchet er det rette for både virksomhed og medarbejder.

For i turisme- og oplevelseserhvervet er der plads til alle. Og har man vilje og gejsten, kan alle være med til at gøre en forskel. Det er en mangfoldig branche, hvor alle uanset baggrund har muligheder. Her kan den ufaglærte arbejde sig op til at blive hotelchef, eller mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kan få en ny start. Virksomhederne er vant til at zoome ind på den enkelte medarbejders kompetencer og kvaliteter, så de får et meningsfuldt arbejde, som de også er gode til, samtidig med at de løser vigtige funktioner for forretningen.

Her har alle parter et ansvar for at gå nye veje, der kan sikre, at de der har lysten og motivationen kan blive en del af branchen.

Desværre findes der mange eksempler på, at rekrutteringen kan ende i bureaukrati og manglende forventningsafstemning. Det står i vejen for, at vi får udnyttet alles potentiale på arbejdsmarkedet. 

Vi skal have fjernet og begrænset de barrierer, som de ledige handicappede kan møde, inden de kan tage et job. Hvad end det angår bureaukratiske vurderinger af funktionsevnen, støttebehov, arbejdsprøvninger og sagsbehandling.

Sæt ind tidligere
I mange virksomheder er mennesker, der har handicap allerede meget værdsatte kolleger, mens andre med handicap kan have svært at få første skridt ind på arbejdsmarkedet. Derfor bør man fra politisk side også øge indsatsen i forhold til at gøre disse mennesker jobparate og skabe et uddannelsesliv, der forbereder dem på det arbejdsliv, der venter.

Og det handler blandt andet om at skabe gode oplevelser undervejs, der opbygger selvtillid samt et klart billede af, at de sagtens kan være med til at gøre en forskel i erhvervslivet. 

Har man ikke prøvet kræfter med arbejdsmarkedet i sin studietid eller via en praktik, så står man nemlig i samme udfordring som alle andre, og springet fra skolebænken til virksomhederne kan være stort. Derfor lyder budskabet om, at der sættes yderligere ind tidligere yderst fornuftigt. På den måde øger vi sandsynligheden for, at den medarbejder, virksomhederne i sidste ende møder, også er arbejdsparat fra første dag.

Og virksomhederne har brug for alle, der kan og vil hjælpe med at indfri forretningens potentiale.