Længe har det været mangel på arbejdskraft, der har været den største udfordring i hotel- og restauranterhvervet. Og selvom dette problem bestemt ikke er forsvundet, så er det nu blevet overhalet af de øgede omkostninger, som branchens største bekymring.
Sådan lyder en af konklusionerne i HORESTAs nyeste medlemsanalyse, hvor virksomhederne er blevet bedt om at besvare, hvilke udfordringer der fylder mest lige nu.
Politisk direktør i HORESTA, Kristian Nørgaard, fortæller, at mange virksomheder havde set frem til den restriktionsfrie tilværelse, men krigen i Ukraines påvirkning på udgifterne er nu genstand for en nye panderynker.
”De stigninger vi oplever lige nu er meget voldsomme. Det rammer hele branchen og er især problematisk for de, der har solgt hotelværelser og selskaber langt ud i fremtiden. Voldsomme stigninger i virksomhedernes omkostninger er aldrig kommet belejligt, men det vi nu er vidner til, er usandsynlig dårlig timing oven på pandemien,” siger Kristian Nørgaard, og fortsætter:
”Heldigvis viser nyeste tal for danskernes forbrug, at de ikke er klar til at spare på oplevelserne, tværtimod. Danskernes omsætning i turisme- og oplevelseserhvervet er generelt på et højere niveau end før krisen, og vi håber selvfølgelig meget, at det er en tendens, som holder ved. En høj omsætning er dog ikke ensbetydende med en fornuftig bundlinje alle steder,” siger Kristian Nørgaard, der peger på, at de svingende og stingende omkostninger sætter store krav til virksomhedernes evne til at navigere.
Blandt branchens øvrige udfordringer er lavere efterspørgsel som følge af corona. Det ser man blandt hos flere overnatningssteder, der fortsat mangler udenlandske gæster sammenlignet med før pandemien.
”Vi har endnu ikke set de fulde konsekvenser af pandemien på forbrugsmønstrene hos både danske og udenlandske gæster. Samtidig vil krigen i Ukraine og sanktionerne i forhold til Rusland fortsætte med at påvirke råvareudgifterne fremadrettet,” siger Kristian Nørgaard.
Medlemmer kan læse hele analysen her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Engelsk i servicebranchen bliver stadig mere udbredt i København
03-10-2024
-
Populær københavnsk restaurant-kæde går konkurs
03-10-2024
-
Salg af ejendom sikrer opgradering af Benniksgaard Hotel
03-10-2024
-
VisitData kræver kompetenceløft hos mindre destinationer
03-10-2024
-
September-rekord i Københavns Lufthavn
03-10-2024
-
Ny ledelse på Vejrø Resort skal sikre fortsat vækst
03-10-2024
-
Priserne på luksushoteller stiger globalt
03-10-2024
-
Restaurantchef søges til Tangkroen med "VILD løn"
03-10-2024