Kom til webinar om kompensationsmulighederne for sæson- og letfordærvelige varer, der måtte kasseres som følge af restriktioner i december.
Der er hele tre forskellige muligheder for at få visse variable udgifter/ letfordærvelige varer dækket for decembers nedlukning. Bliv klogere på, hvordan du søger, og hvilke muligheder du har for at få kompensation for de varer, som måtte smides ud som følge af aflyste julefrokoster og restriktioner.

Tilmeld dig webinaret her

Folketingets partier har lavet en decemberpulje for letfordærvelige sæsonvarer og sæsonbetonede omkostninger samt en pulje for kasserede varer ved arrangementer (+50 pax), der blev aflyst mellem den 10. og 19. december. Derudover er der visse muligheder for kompensation for letfordærvelige varer i faste omkostninger.

Erhvervsstyrelsen vil fortælle mere om mulighederne på webinaret, der afholdes på torsdag den 10. februar fra kl. 13 – 14. Spørgsmål er som altid velkomne.

Der er ansøgningsfrist for puljen for kasserede varer allerede den 14. februar. Decemberpuljen har ansøgningsfrist den 28. februar og faste omkostninger den 31. marts.

Læs mere om puljerne her og her.

Kend reglerne når sygdom rammer ferien

Hvis en medarbejder bliver syg i forbindelse med ferie, kan det få betydning for både ferieafholdelse og virksomhedens planlægning. Reglerne afhænger blandt andet af, om sygdommen opstår før eller efter feriens begyndelse. Få overblikket her.

HORESTA Play: Folkemøde med grin, dilemmaer og politiske diskussioner

Fra Airbnb og fritidsjob til bureaukrati og afgifter. HORESTAs fire debatter på Folkemødet tog fat i nogle af de spørgsmål, der fylder mest for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Fredagens afsluttende debat blev samtidig en underholdende finale på tre dage i Allinge.

Log ind