På den nye akademiuddannelse i ledelse, som HORESTA har udviklet i samarbejde med Erhvervsakademierne Dania og Cphbusiness, har vi tilrettelagt et forløb med fokus på at skabe sammenhæng og genkendelse mellem teori og praksis. Derfor vil I blive mødt af nogle af branchens dygtigste og mest erfarne undervisere, som ikke blot deler ambitionen om at skabe vækst og positive økonomiske resultater i vores erhverv, men som også har erfaring i at gøre det selv.
Online uddannelse med fokus på ledelse i praksis
Akademiuddannelsen har fokus på ledelsesfaget i praksis og har til formål at give erhvervets ledere den nødvendige forretningsforståelse, viden om organisations- og arbejdspsykologi, en indføring i markedsføring, oplevelsesøkonomi og sociale medier - og ikke mindst redskaber til strategisk lederskab.
Den toårige uddannelse bliver gennemført online. Det vil sige, at I kan vælge at følge undervisningen på de dage, hvor undervisningen finder sted, eller I kan logge ind og se videoer med undervisningen, når det passer jer bedst.
Hele uddannelsen kan gennemføres på to år, men det er også muligt kun at tage de fag, som I som virksomhed ønsker.
De to første fag er gratis at deltage i, mens de øvrige fag koster 7.800 kr. pr. fag.
Tilskud til uddannelsen
Er uddannelsesdeltageren omfattet af reglerne for aftalt uddannelse, kan der gennem Kompetencefonden søges tilskud på op til 20.000 til dækning af kursusudgiften, så den samlede pris for en hel akademiuddannelse i ledelse bliver 11.200 kr.
Yderligere kan man søge løntilskud på mellem 140 kr. og 157 kr. pr. time til medarbejdere, som opfylder betingelserne for dette.
I kan læse mere om uddannelsen, tilskudsmulighederne og tilmeldingen her (pdf).
Har I spørgsmål?
Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte uddannelses- og projektchef Pia Svane på tlf. 51143786 eller chefkonsulent Gunhild Bjerre på tlf. 21296252, der også gerne hjælper med ansøgning om tilskud og tilmelding til uddannelsen.
                                    
                                Chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering
Pia Svane
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
- 
                            
Unge hotel- og restauranttalenter hædret på HORESTA Årsdag 2025
31-10-2025
 - 
                            
Fremtiden i fokus på rekordstor årsdag hos HORESTA
31-10-2025
 - 
                            
Rasmus Munk fra Alchemist vinder The Best Chef Awards for andet år i træk
31-10-2025
 - 
                            
Regeringen vil investere i turisme og stramme grebet om Airbnb
31-10-2025
 - 
                            
Nu åbner Rox Resort i Køge
31-10-2025
 - 
                            
Danhostel finder ny direktør med kædeerfaring
31-10-2025
 - 
                            
Fire arkitektteams i kapløb om nyt verdensarvscenter i Roskilde
31-10-2025
 - 
                            
Støj fra restaurantgæster skaber splid i Indre By
31-10-2025