Hele turisme- og oplevelseserhvervet har været stærkt påvirket af restriktioner de seneste 18 måneder, men ingen kan måle sig med nattelivsvirksomhederne, der blev tvangslukkede den 18. marts. 2020 og fik frataget nøglerne til deres drift.
Nu er dagen så endelig kommet for diskotekernes genåbning, og HORESTA kalder det en festdag, der forhåbentlig også markerer den sidste tvangslukning i erhvervet nogensinde.
”Vi håber, at dette er et endeligt punktum for tvangslukninger og indførslen af politiske restriktioner, der med den ene hånd fratager erhvervslivet deres forretningsgrundlag og med den anden hånd overrækker en gevaldig regning, fordi man kun har kompenseret delvist. Denne krise vil sætte dybe spor i virksomhedernes handlemuligheder langt ud i fremtiden,” siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA, og fortsætter:
”Vi ved, at nattelivet har været savnet, for vi har jo kunnet se, at festen har fortsat og fundet sted alle mulige andre steder. Nu kan folk endelig igen mødes i rammer, der er skabt til, at bringe mange mennesker sammen.”
Kirsten Munch, mener dog ikke, at alle erhvervets hovedpiner er forsvundet med det sidste trin i genåbningsplanen.
”Vi nærmer os normale tilstande, men der udestår mange spørgsmål og dertilhørende løsninger. Vi skal have sikret branchen den nødvendige arbejdskraft, der skal laves en mere rimelig plan for afdrag på moms- og a-skattelån til det offentlige, og vi skal sikre forlængelse af kompensation til dem, der fortsat har brug for det. Og så skal der ske en målrettet genstart af erhvervet, nu hvor restriktionerne næsten er udfaset,” siger Kirsten Munch, og tilføjer:
”Denne krise ramte virksomhederne forskelligt, og det varierer også, hvordan de rejser sig igen. Nogle vil hurtigt finde tilbage på sporet, mens andre vil være år om at komme tilbage. Det skyldes blandt andet, at messer, kongresser og store konferencer tager lang tid at stable på benene, og disse virksomheder skal vi holde hånden under, så de ikke ender med at måtte lukke. De er afgørende infrastruktur for alle de virksomheder, som er afhængige af fysisk at mødes og indgå forretning,” siger hun.
Hun savner desuden svar på, hvor længe grænserestriktionerne skal bestå, når sundhedsmyndighederne har nedgraderet corona til ikke at være en samfundskritisk sygdom.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer
22-10-2026
-
Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF
22-10-2026
-
Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling
22-10-2026
-
Fem danske hoteller får nye ejere
22-10-2026
-
Scandic tager afsked med mangeårig direktør
22-10-2026
-
Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde
22-10-2026
-
Ny køkkenchef og restaurantchef skal udvikle Anneberg Spisehus
22-10-2026
-
Internationalt: EU gransker Booking.com efter svindelanmeldelser
22-10-2026