Sundhedsstyrelsen fjerner nu den anbefaling, som siden september har sat en stopper for lejrskoler hos landets vandrerhjem og hostels. HORESTA har presset på for ændringer, da det er et segment, der udgør en stor del af omsætningen hos mange mindre og mellemstore overnatningssteder.
”Det har længe været ulogisk, at man har haft en anbefaling, der frarådede lejrskoler, når de unge i forvejen sås i skolen, fritiden og til foreningsaktiviteter. Lejrskolerne er en afgrænset boble, hvor børnene primært er sammen med hinanden, og det er således ikke forbundet med nævneværdig øget risiko. Ved at fjerne denne anbefaling, slår man to fluer med et smæk. Det er godt for børnenes trivsel, og det giver tiltrængte gæster for vandrerhjemmene,” fortæller Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i HORESTA, som kvitterer for den gode dialog med SF og andre partier om afskaffelsen.
Blandt dem, der glæder sig over ændringen, er også sekretariatschef Allan Schmidt fra Danhostel, som er en sammenslutning af 60 vandrehjem i Danmark:
”For vores medlemmer er lejrskolerne vigtige, og vi er rigtig glade for, at denne anbefaling nu bliver trukket tilbage. Medlemmerne glæder sig til igen at få besøg af de unge gæster og danne ramme om de minder, som mange voksne har fra deres lejrskoleophold i skoletiden. Der er et stort ønske hos både elever, lærere og skoleledere for at komme i gang med lejrskolerne igen,” siger Allan Schmidt, og fortsætter:
”Vores medlemmer har siden sidste sommer kunnet danne rammer for lejrskoler med højt hygiejneniveau og strenge forholdsregler. Nu afventer vi en hurtig udmelding fra Undervisningsministeriet, så skolerne kan komme i gang med lejrskolerne, og de allokerede ”trivselspenge” kan komme eleverne til gode.”
Da der siden september har været tale om en anbefaling og ikke en restriktion, har vandrehjemmene ikke kunnet få kompensation for de manglende ophold til trods for, at anbefalingen i praksis betød, at de fleste kommuner og skoler valgte at indstille afholdelse af lejrskoler i en lang periode.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026