I dag er det ikke tilladt at gå i land i Danmark fra et krydstogtsskib, selvom man er testet negativ eller har antistoffer. Her er det udelukkende vacciner, der er adgangsgivende. Det er til trods for, at den anden dokumentation er gyldig for tilrejsende i bil eller med fly. Og denne regel koster Danmark dyrt, for skibene lægger blot til i vores nabolande.

”Vi har over de seneste år opbygget en styrkeposition inden for krydstogtsturismen, og det er ressourcestærke gæster, som skaber omsætning i alle dele af turismeværdikæden. Derfor er det også helt urimeligt, at vi trækker disse krav ned over netop denne type gæster, og vi forærer omsætning til konkurrerende destinationer, som vi måske ikke kan få tilbage. En krydstogtsgæst med antistoffer eller negativ test er ikke farligere end andre besøgende,” siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.

Hun ærgrer sig over endnu et benspænd, som rammer de større byer, der i forvejen har det hårdest.

”De københavnske og aarhusianske overnatningsvirksomheder er blandt dem, der lider allermest, og sidste sommers seksdagesregel hænger stadig som en sort sky over storbyerne. Denne restriktion modarbejder overnatningsstedernes mulighed for at rejse sig, og begrundelsen er umulig at få øje på,” mener Kirsten Munch.

HORESTA er i dag i Berlingske med en historie om denne problematik.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind