Fra på søndag ophæves kravet om coronapas for en lang række aktiviteter. Det gælder blandt andre møder og konferencer, forlystelsesparker, zoologiske haver samt spillesteder, teatre og biografer med færre end 500 tilskuere.
Restauranter, cafeer og andre serveringssteder må i henhold til genåbningsplanen fortsat vente en måned på at få afskaffet coronapasset, og det undrer HORESTA.
”Det giver ingen mening at fastholde kravet på spisesteder i den aktuelle situation, hvor alle sårbare grupper er færdigvaccinerede. Derfor mener vi, at man bør tilpasse den oprindelige genåbningsplan til virkeligheden og fremrykke datoen for afskaffelse af coronapasset,” siger HORESTAs chef for turisme- og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt.
HORESTA har også tidligere opfordret til at fremrykke afskaffelsen af coronapasset.
”Spisestederne er desværre blevet brugt som redskab til at få flere danskere til at lade sig teste og vaccinere. Nu må det stoppe. Der er meget lille risiko for at blive smittet i professionelle rammer, og vi er forbi den tid, hvor der var risiko for at smitte udsatte grupper. Nu er det tid til at tage de sidst skridt tilbage til en hverdag, hvor branchen ikke længere skal være afskåret fra at drive virksomhed på normale vilkår,” siger Annette Hyldebrandt.
Her er en oversigt over de steder, der fra søndag fritages for krav om coronapas:
- Spillesteder, teatre, biografer med færre end 500 tilskuere mv.
- Museer mv.
- Forlystelsesparker, zoo mv.
- Indendørs idrætsaktiviteter
- Markeder
- Messer og dyrskuer
- Konferencer og møder
- Udendørs idrætsarrangementer (herunder fodboldkampe)
- Udendørs motionsevents
- Udendørs arrangementer med siddende publikum med under 2.000 tilskuere.
For fitnesscentre overgås til en daglig stikprøvekontrol med coronapas.
Den 1. september ophæves kravet for:
- Serveringssteder mv.
- Fitness
- Udendørs, stående arrangementer (festivaler mv.)
- Sommerlejre, spejderlejre, stævner mv.
- Indendørs arrangementer med siddende publikum
- Legelande, badelande mv.
- Liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bocuse d’Or-profil bliver køkkenchef på Molskroen
20-08-2026
-
HORESTA efter nye overnatningstal: Hotelvæksten breder sig til hele Danmark
20-08-2026
-
HORESTA: AI får større rolle i restauranternes drift
20-08-2026
-
Ny turismetrend vinder frem fra ukendt side
20-08-2026
-
Comwell digitaliserer gæsterejsen med ny app
20-08-2026
-
Copenhagen Marriott istandsætter 280 værelser
20-08-2026
-
HORESTA klar til skærpede krav til el-delecykler
20-08-2026
-
Hotel i Odense udvider med knap 250 nye værelser
20-08-2026