Det er helt afgørende for mange virksomheders overlevelse i turisme- og oplevelsesøkonomien.
Sådan lyder reaktionen fra HORESTA på, at EU-kommissionen har i dag har hævet loftet for, hvor meget støtte medlemsstaterne kan udbetale til nødlidende virksomheder. Det hidtidige loft på 3 millioner euro hæves nu til 10 millioner.
”Meget store dele af vores erhverv ligger underdrejet i øjeblikket og har gjort det mere eller mindre siden marts i fjor. Derfor er der hårdt brug for hjælpepakker, som trods alt dækker en del af de faste omkostninger,” siger Jens Zimmer Christensen, der er formand for HORESTA.
Han glæder sig over, at den danske regering har lagt et betydeligt pres på EU for at få hævet loftet. Det samme har den europæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC, som Jens Zimmer Christensen også er formand for.
Trods forhøjelsen til 10 millioner euro skønner HORESTA, at mellem 20 og 25 danske virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet fortsat ikke vil kunne få den støtte, de var stillet i udsigt. For nogle af disse virksomheder løber de faste omkostninger, som de havde forventet at få dækket under coronakrisen, op i flere hundrede millioner kroner.
”Vi håber, at den danske regering vil fortsætte kampen for at opnå støtte, så sikkerhedsnettet bliver stort nok til at understøtte disse virksomheder. Der er tale om meget store arbejdspladser, og dermed risiko for, at tusindvis af job går tabt, hvis der ikke findes en løsning,” siger Jens Zimmer Christensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge hoteliværksættere udvider med tredje hotel
23-06-2026
-
HORESTA: Solrigt vejr sender flere på ferie i Danmark
23-06-2026
-
Hotelchef i Vejle skifter spor efter fire år
23-06-2026
-
Beskæftigelsen holder kursen – men væksten aftager
23-06-2026
-
Regeringen lægger op til dyrere kød
23-06-2026
-
Emballageregning skaber uro hos producenter
23-06-2026
-
Internationalt: Venedig vil skrue op for turistafgiften
23-06-2026