Gæster og kunder vil have mere bæredygtighed, og flere og flere ledere, selvstændige og medarbejdere efterlyser mere viden og flere redskaber.

Derfor har blandt andre HORESTA nu skabt en bæredygtighedsuddannelse, som er målrettet alle selvstændige, faglærte eller medarbejdere med stor erfaring inden for fødevare-, service- og oplevelsesområdet.
Uddannelsen er relevant, uanset om man driver egen virksomhed, arbejder med madproduktion, værtskab og service eller butikssalg af fødevarer.

”Den nye uddannelse er rigtig god for de mange madhåndværkere i vores branche, som har brug for at blive skarpere på, hvordan de i praksis kan arbejde med bæredygtighed i hverdagen. Vi glæder os utrolig meget til at komme i gang og forventer stor søgning”, siger HORESTAs uddannelseschef Pia Svane.

Med Bæredygtighedsuddannelsen i rygsækken kan man være med til at sætte dagsordenen i forhold til bæredygtighed, klima og miljø på sin arbejdsplads og i sin branche.

Udover HORESTA står følgende bag den nye uddannelse: 3F, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Fødevareforbundet NNF, Danske Regioner, Kost- og Ernæringsforbundet, FOA og BKD.

3 målrettede forløb indenfor madproduktion,  værtskab og produktion

Bæredygtighedsuddannelsen er målrettet 3 overordnet område indenfor madproduktion, værtskab og produktion i bager, konditor og slagter, som hvert består af 3 moduler: et fælles grundkursus på tre dage og 2 fagspecifikke kurser af 2 dages varighed hver.

Hvert forløb er af 7 dages varighed. Når man har gennemført det fælles grundkursus og 2 fagspecifikke kurser, har man afsluttet Bæredygtighedsuddannelsen den for pågældende område.

Uddannelsen tager afsæt i verdensmålene og udfordringen med at gøre dem konkrete og brancherelevant i hverdagen i virksomhederne og på arbejdspladserne. Uddannelsen udbydes på erhvervsskoler over hele landet.

Kontakt nærmeste erhvervsskole for mere information.

Uddannelsen er en del af arbejdsmarkedsuddannelserne. Det betyder, at der kun er en lille deltagerbetaling forbundet med uddannelsen.

Tilmeldingen til uddannelsen og ansøgning om VEU-godtgørelse foregår via voksenuddannelse.dk under ”Søg AMU-kurser”. Desuden vil der være mulighed for støtte fra kompetencefonde for virksomheder, der er omfattet af overenskomster.

 

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind