Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA

Indlægget har også været bragt i Berlingske

Når coronaramte virksomheder beder om længere tid til tilbagebetaling af udskudt moms og skat til staten, så er det fordi, at deres overlevelse afhænger af det. Så barskt er det.

Den seneste tid har enkelte banker argumenteret imod en mere rimelig og længere tilbagebetalingsperiode af virksomhedernes moms- og A-skattelån til det offentlige. Synspunktet er, at markedskræfterne må tage over, og pengeinstitutternes lån med tilhørende renter må overtage for de virksomheder, der ikke kan betale den udskudte moms og skat nu.

Men det er alt for tidligt i de hårdest ramte brancher at lade markedskræfterne overtage så voldsomme udfordringer, der er skabt, mens de selvsamme kræfter har været sat ud af spil - og mens flere virksomheder stadig er begrænset af restriktioner og tilmed tvangslukning. Her har de udskudte betalinger af moms og A-skat været afgørende for, at store dele af turisme- og oplevelseserhvervet har klaret sig til dette punkt i krisen. Men vi er ikke ude af mørket endnu.

De udskudte betalinger har været et kunstigt åndedræt for alle virksomheder. Men det er ikke alle, der har haft lige stort behov for livredning. Derfor er det forståeligt, at finansverdenen kan se det som ulige konkurrence og ønsker at få deres forretningsgrundlag tilbage særligt for den del af erhvervslivet, der har været påvirket minimalt.

Men særlig i turisme- og oplevelseserhvervet har restriktioner, grænselukninger og tvangslukninger frataget virksomhederne nøglerne til deres forretning siden krisens udbrud, og her er der brug for mere hjælp end det markedskræfterne kan tilbyde.

Redningskransen må ikke trække erhvervet ned

Derfor peger HORESTA sammen med en lang række andre erhvervsorganisationer på behovet for en forlængelse af en statslig model med minimale omkostninger og længere tilbagebetalingshorisont. Det er nødvendigt for at sikre de hårdest ramte virksomheder og branchers overlevelse. Som situationen er nu, vil der fra november falde store betalingskrav uden, at turisme- og oplevelseserhvervet har haft en realistisk mulighed for at tjene tilstrækkeligt med penge. Og konsekvenserne vil selvsagt være enorme.

Skatteminister Morten Bødskov (S) afviste i den forgangne uge modellen, men det er ikke i samfundets interesse at trække tæppet væk under disse virksomheder, der i knap halvandet år er blevet holdt i live gennem en kompensation, som ikke har været fuldt dækkende, men under alle omstændigheder i givet fald vil være spildt.

Der er tale om virksomheder, der var sunde og stærke inden krisen, men som er blevet ramt af noget, der var ude af deres hænder. Virksomheder, som igen vil få en god og sund forretning. Virksomheder, som skaber tusindvis af arbejdspladser rundt om i hele landet.

Derfor skal man sikre sig, at redningskransen faktisk holder virksomhederne oppe og ikke ender med at være det, der trækker de hårdest ramte brancher ned.

Og naturligvis findes der en model, der sikrer, at det kun er ramte virksomheder, der får adgang til en forlænget statslig model, og at brancher, der har grebet muligheden for et statslig rentefrit lån uden at være synderligt ramt af coronaens konsekvenser, igen henvises til pengeinstitutterne.

Der er stadig brug for at holde hånden under de hårdest udsatte gennem hele krisen. Og løsningen skal findes snart.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind