Brandforebyggelse handler ikke kun om at have det rigtige udstyr stående. Det handler i høj grad også om, at det bliver brugt rigtigt og i tide. Mange virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen risikerer uden at være opmærksomme på det at stå uden forsikringsdækning, hvis uheldet er ude.
En dom fra Retten i Randers viser, hvor galt det kan gå, når medarbejdere ikke er ordentligt instrueret i brandslukning. I sagen blev en café i Jylland nægtet erstatning, fordi en medarbejder ikke forsøgte at slukke en brand med det brandtæppe, der lå klar ved frituregryden. Selvom udstyret var til stede, vurderede retten, at sikkerhedsforskrifterne i forsikringsaftalen ikke var overholdt, fordi medarbejderen ikke var instrueret i, hvordan det skulle bruges.
Sagen understreger vigtigheden af, at medarbejdere løbende instrueres med praktiske øvelser, og at virksomheden har dokumentation for denne gennemgang. Selvom lovgivningen ikke direkte kræver, at medarbejdere gennemfører brandslukningskurser, kan det i praksis gøre en stor forskel – både for sikkerheden og for muligheden for at få erstatning, hvis en brand opstår.
Dansk Brand & Sikring (DBI) anbefaler, at man spørger sig selv, hvordan man bedst muligt sikrer, at medarbejderne handler korrekt i en presset situation. Har man sendt sine medarbejdere på kursus, hvor de har prøvet at bruge udstyret, har man gjort, hvad man kunne og det kan være afgørende i en eventuel erstatningssag, påpeger DBI.
Hos HORESTA er man helt enig i den udlægning.
"Det er fornuftigt at have fokus på instruktion og dokumentation, når det gælder brandsikring. Det kan være med til at beskytte både medarbejdere, gæster og virksomhedens økonomi, hvis uheldet skulle være ude," siger Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef i HORESTA.
For som den jyske café måtte sande, er det ikke nok at have udstyret. Det skal også bruges rigtigt. Ellers kan det få konsekvenser – både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.
HORESTA har en samarbejdsaftale med Dansk Brand- og sikringsteknisk institut (DBI), som klæder medlemmerne godt på i forhold til at få styr på brandsikkerheden.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge udgør rygraden i sommerens servicejob
05-07-2025
-
Bloomberg: Joe & The Juice-ejer sigter mod børsnotering i USA næste år
05-07-2025
-
Natklubber for 15-årige i kraftig modvind
05-07-2025
-
Odense-hotel udvider og bliver størst uden for København
05-07-2025
-
VisitDenmark satser på svenske familier for at hente tabte overnatninger hjem
05-07-2025
-
Bühlmann Hotels nedjusterer – men ser positivt på 2025
05-07-2025
-
Hotel dømt for ulovligt kiosk-samarbejde ved Himmelbjerget
05-07-2025
-
Ny kommerciel direktør vender hjem til Sønderborg
05-07-2025
-
Flere nordjyske hoteller går foran med grøn profil
05-07-2025