Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at forbyde turistbusser at standse ved Gefionspringvandet med øjeblikkelig virkning. Det skriver Turisme24.

Beslutningen kommer efter pres fra blandt andre A.P. Møller – Mærsk, som har fået udarbejdet en trafikanalyse, der peger på kaotiske og ulovlige forhold foran virksomhedens hovedsæde tæt på seværdigheden.

Forvaltningen bakkede op om analysen og ønsket om at "fredeliggøre trafikken". Kritiske røster i Borgerrepræsentationen, herunder fra De Konservative, advarede mod forhastede løsninger og pegede på konsekvenser for turismen i hovedstaden.

Læs hele historien på turisme24.dk

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind