Højesteret har fastslået, at en virksomhed ikke var erstatningsansvarlig for den skade, som en medarbejder pådrog sig i et trafikuheld på vej fra sit hjem til arbejdsstedet. Medarbejderen kørte i egen bil, og medarbejderen krævede skaden dækket af virksomheden, som en arbejdsskade.

Både Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen afviste ulykken som en arbejdsskade, hvorfor sagen blev indbragt for retten.

Medarbejderen anførte, at kørsel til arbejdsstedet måtte være i virksomhedens interesse – bl.a. fordi ansættelsesforholdet var betinget af, at medarbejderen havde egen bil. Medarbejderen anførte også, at det var i virksomhedens interesse, at medarbejderen kunne møde ind på skiftende arbejdssteder med kort varsel og medarbejderen påstod, at ved at modtage kørselsgodtgørelse underbyggede det, at kørslen måtte være i virksomhedens interesse.

Byretten og Landsretten kom frem til, at der ikke var grundlag for at anerkende ulykken som en arbejdsskade. Og også Højesteret kom frem til samme resultat.

Højesteret lagde vægt på, at medarbejderen frit kunne have valgt en anden transportform end kørsel i egen bil og, at betingelsen om at have egen bil ikke havde betydning for medarbejderens transport på dagen, hvor skaden opstod. Højesteret slog også fast, at det var uden betydning, at medarbejderen modtog kørselsgodtgørelse.

Luise Bøgestad, advokat i HORESTA, konstaterer, at dommen er i god overensstemmelse med arbejdsskadesikringslovens regler.

”For at en skade kan anses som en arbejdsskade, så skal ulykken være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Skader, der er opstået under transport til eller fra arbejdsstedet, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.”

Medlemmer af HORESTA kan kontakte HORESTAs juridiske callcenter på tlf. 35 24 80 40 for yderligere rådgivning vedrørende spørgsmål om arbejdsskader og erstatningsansvar.

Se også

HORESTA advarer om henvendelser vedr. varemærkebeskyttelse

HORESTA har fået et par henvendelser fra medlemmer, som har fået et brev eller en e-mail fra en virksomhed, som kalder sig IPR Protection. Af brevet/mailen fremgår det, at en anden virksomhed via IPR Protection har ansøgt om at få varemærke(navne)beskyttet samme navn som den virksomhed, som er modtager af brevet/mailen fra IPR Protection.

Log ind