Statsminister Mette Frederiksen sagde i går eftermiddag, at traditionelle julefrokoster, som vi kender dem, ikke kan gennemføres.
Det fik på meget kort tid endnu flere afbud til at strømme ind hos HORESTAs medlemsvirksomheder. Derfor opfordrede HORESTA i aftes på TV2/News erhvervslivet til at holde fast i julearrangementer afviklet i professionelle rammer på hoteller eller restauranter.
”Der er jo ikke nogen, der havde regnet med, at man kunne holde almindelige julefrokoster med dans til kl. 5. Vi appellerer bare til, at man finder en måde, hvorpå man kan holde julefrokoster på alternativ vis. Det kan være ved, at man holder det i mindre grupper, eller at man eksempelvis giver medarbejderne et gavekort, så de kan tage ud og spise med deres familier. En alternativ måde, så man stadigvæk kan holde fast i traditionerne,” sagde politisk chefkonsulent i HORESTA, Kristian Nørgaard.
Han opfordrede statsministeren til at komme med en lignende melding til erhvervslivet.
”Senest så vi den norske statsminister gøre det samme. De her julefrokoster er fuldstændig afgørende for antallet af arbejdspladser i vores erhverv, og derfor håber vi altså på, at statsministeren sammen med os vil opfordre til at holde fast i julefrokosterne,” sagde Kristian Nørgaard, der understregede, at det vil være langt mere ansvarligt at holde julearrangementer på restauranter eller hoteller, hvor rammerne er professionelle, end at sende julefrokosterne hjem i stuerne eller afvikle dem på arbejdspladserne.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Pincho Nation fortsætter væksten i Danmark
11-12-2025
-
Moderaterne vil fjerne al moms på frugt og grønt
11-12-2025
-
Stabil inflation trods fald i fødevarepriser
11-12-2025
-
Nyt hotel i Kalundborg åbner i 2028
11-12-2025
-
Italiensk madkultur får status som verdensarv
11-12-2025
-
Foodexpo sætter fokus på fremtidens bæredygtige måltider
11-12-2025
-
Populær pop-up-kro trækker tusindvis af gæster
11-12-2025