Hvad sker der med elever, der skulle være på skoleperiode nu, hvor coronavirussen raser? Og hvad betyder det for virksomhederne?
HORESTAs uddannelseschef, Pia Svane, fortæller, at organisationen får mange spørgsmål til virksomhedernes elever.
”Spørgsmålene går blandt andet på aflønning af elever. Her er svaret, at eleven skal have løn uanset, om eleven skal møde på arbejde eller være hjemme. I denne særlige situation vil vi også kunne opleve udskydelser af svendeprøver, så de i sidste ende kommer til at finde sted, efter uddannelsesaftalen er udløbet,” fortæller Pia Svane.
De elever, der er i gang med en skoleperiode på en erhvervsskole, skal følge de anvisninger, de får fra skolen. Skolerne skal tilbyde mest mulig undervisning som fjernundervisning. Sådan lyder det fra Uddannelsessekretariatet i et spørgsmål-/svar-ark.
Sekretariatet fortæller blandt andet, at så længe der er undervisningsaktivitet, er eleven stadig til skoleundervisning og ikke hjemsendt til virksomheden. Den praktiske undervisning vil typisk ikke kunne gennemføres som fjernundervisning. Her vil skolerne sende eleverne tilbage til virksomhederne, hvorfor denne del af skoleundervisningen må udsættes til vi igen har normale tilstande.
Pia Svane understreger, at HORESTAs brancheaftale med 3F om at hjemsende medarbejdere i overenskomstdækkede virksomheder uden løn ikke gælder for elever.
Det er heller ikke muligt at opsige en uddannelsesaftale på grund af coronavirussen, lyder det fra HORESTAs uddannelseschef.
Har medlemmer af HORESTA spørgsmål til virksomhedens elever, er I altid velkommen til at kontakte uddannelseschef Pia Svane.
Chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering
Pia Svane
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026