De nuværende retningslinjer vil gøre det meget svært at skabe en rentabel forretning for store dele af restaurantbranchen. Der er brug for et klart politisk signal om forlængede hjælpepakker målrettet hotel- og restaurationsbranchen.
Det siger HORESTA i en kommentar til dagens forlig om fase 2 af genåbningen af Danmark.
De gældende retningslinjer siger bl.a., at der skal være minimum to meter mellem gæsterne. Samtidig skal der være fire kvadratmeter pr. gæst, og gæsterne må maksimalt være samlet i selskaber på ti personer.
”Vi er glade for at kunne åbne igen og at have fået halvanden uge til at forberede åbningen. Men det er nødvendigt at bruge tiden på at se på mulighederne for at revidere retningslinjerne. Med de nuværende regler vil store dele af restauranterhvervet være bragt i en urimelig og umulig situation, for uanset om man vælger at åbne eller forblive lukket, vil det være på økonomiske vilkår, som mange vil have svært ved at overleve på”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.
Hun understreger, at branchen i to måneder har manglet 80 procent af den normale omsætning. Det presser naturligt nok restauranternes overlevelse til det yderste.
”Med muligheden for åbning mistes den fulde omkostningskompensation, uden at omsætningen vil få det fornødne løft. Det er meget kritisk, og vi frygter, at mange virksomheder må dreje nøglen om, og at flere tusinde medarbejdere vil miste deres job, hvis ikke åbningen suppleres med forlængede og justerede hjælpepakker”, siger Katia K. Østergaard.
Over 200 konkurser
Siden slutningen af marts er over 200 restauranter gået konkurs, og hotel- og restauranterhvervet har måttet afskedige over 11.000 medarbejdere.
”Vi glæder os til at få samfundet i gang igen, det giver sig selv. Vi har kørt i måneder uden indtægter og med store omkostninger, trods gode hjælpepakker. Men vi må se i øjnene, at den omsætning, der er mistet i disse måneder, ikke kommer igen, og i meget lang tid frem er ordrebøgerne gabende tomme. Mange vil bukke under, hvis åbningen ikke følges op med et klart politisk signal om en langsigtet økonomisk hjælpepakke som gradvis udfases”, siger Katia K. Østergaard.
Hun gør opmærksom på, at ikke mindst de lukkede grænser betyder, at de udenlandske turister indtil videre udebliver, og at rejseaktiviteten, selv når grænserne igen åbnes, må forventes at blive på et langt lavere niveau end sædvanligt. De udenlandske turister ville normalt omsætte for kr. 38 mia. i perioden april til september.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026