Antallet af overnatninger på danske hoteller nåede nye højder i 2019. Det viser tal nye tal fra Danmarks Statistik.
I det forgangne år var de danske hoteller værter for 17,0 mio. overnatninger, og det svarer til en vækst på 5,5 pct. sammenlignet med året før. Væksten kom til trods for et fald i særligt de svenske overnatninger.
Ud af de 889.000 flere overnatninger i 2019 stod danskerne selv for 680.000, hvilket svarer til en vækst på 7,6 procent. Væksten i de udenlandske overnatninger var på 2,9 procent.
I løbet af 2019 åbnede 2.500 nye hotelværelser, og de har uden tvivl været medvirkende til at hjælpe den positive overnatningsudvikling på vej, fortæller HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen.
”Hotellerne har siden 2009 år efter år sat overnatningsrekord, og denne bedrift kommer ikke af sig selv. Det er resultatet af blandt andet virksomhedernes investeringer, målrettet markedsføring og nye, vigtige flyruter. Hertil kommer den øgede hotelkapacitet i markedet, som gør, at vi kan imødekomme den store efterspørgsel på, hvad Danmark kan tilbyde som destination,” siger Jens Zimmer Christensen.
Han understreger, at det langt fra er alle hotellerne, der får del i væksten.
”Ser vi på belægningen hos et typisk hotel, så er den faktisk uændret sammenlignet med 2018. Det beskriver meget godt den øgede konkurrence i markedet, når en vækst på næsten en million flere overnatninger ikke kan mærkes på et typisk hotel i markedet,” fortæller Jens Zimmer Christensen.
Størst vækst i Hovedstaden og Nordjylland
Blandt regionerne var det Region Hovedstaden, som oplevede den højeste vækst med en fremgang på 6,1 pct., mens Region Nordjylland nåede 6,0 procent og Region Syddanmark fulgte tæt efter med 5,7 pct.
”Alle regioner øgede antallet af hotelovernatninger, og i det hele taget er det danske hotelmarked karakteriseret ved en fremgang, der tager afsæt i et meget stærkt fundament. Med de mange nye værelsesåbninger har vi udsigt til nogle år, hvor markedet ændrer karakter, men vi håber selvfølgelig, at den øgede kapacitet bliver et springbræt for at tage dansk turisme til et helt nyt niveau,” fortæller Jens Zimmer Christensen.
Region Sjælland havde i 2019 en vækst i antallet af hotelovernatninger på 3,7 pct., mens Region Midtjylland oplevede den mindste vækst med 3,3 pct. vækst.
Her er de ti største udenlandske markeder for hotelovernatninger i 2019:
|
1. |
Sverige |
917.300 |
|
2. |
Norge |
869.200 |
|
3. |
Tyskland |
766.400 |
|
4. |
USA |
744.000 |
|
5. |
Storbritannien |
731.500 |
|
6. |
Italien |
268.900 |
|
7. |
Holland |
261.600 |
|
8. |
Kina |
245.600 |
|
9. |
Frankrig |
240.600 |
|
10. |
Spanien |
211.400 |
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026