Efter en politisk aftale i går aftes faldt på plads, kan virksomheder søge om kompensation for faste omkostninger fra den 9. december for virksomheder i de 38 først berørte kommuner, og fra den 11. december kan virksomheder i hele landet søge om kompensation.

HORESTA kvitterer for, at politikerne har lyttet til organisationens efterlysninger og lagt dette oven i torsdagens aftale om lønkompensation. Aftalen vil gælde frem til og med den 3. januar 2021, hvor den delvise nedlukning foreløbigt gælder til. Kompensationsordningerne kan forlænges, såfremt de skærpede restriktioner forlænges.

”Det var strengt nødvendigt at se på virksomhedernes udgifter foruden aftalen om lønkompensation, og det er lykkedes et godt stykke hen ad vejen med denne aftale, hvor det igen er alle ramte virksomheder, der får adgang til ordningen. Virksomhederne er økonomisk pressede efter snart et års intens krise, og kompensationen sikrer deres overlevelse,” fortæller Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.

Hun mener dog, at der også er brug for at sikre kompensation for virksomhedernes variable omkostninger. For eksempel har mange købt varer ind til en travl december måned, som nu ikke kan anvendes. Der er brug for kompensation af alle de udgifter, som nedlukningen påfører virksomhederne.

HORESTA mener også, at der er behov for drøftelser af, hvordan virksomhederne hjælpes gennem vinteren. December er nemlig normalt en måned med højere omsætning, der benyttes til at betale regningerne i årets første stille måneder. Den mulighed har mange forretninger fået taget fra sig med nedlukning for resten af året.

”Man har fundet en bandage frem, der nogenlunde passer til såret, og det er glædeligt. Men såret stopper ikke med at bløde, og vi skal have fundet ud af, hvordan vi får hjulpet erhvervet i gang i 2021, når de ikke har den økonomiske polstring, som de plejer,” fortæller Kirsten Munch Andersen.

Fra HORESTA lyder der også et klart budskab om, at hastighed for kompensationsordningerne er afgørende. Erhvervet mangler stadig kompensation fra tidligere hjælpepakker, og de har ikke likviditet til at vente i månedsvis på EU-godkendelser og udbetaling m.v. Pengene skal hurtigt ud til virksomhederne, for kassen er tom, lyder det fra Kirsten Munch.

Læs aftalen her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind