Regeringen har lanceret 13 erhvervspartnerskaber på klimaområdet, hvori toneangivende organisationer skal udforme køreplaner for, hvordan de vil nedbringe udledningen af drivhusgas med 70 pct. i deres erhvervet.

Der er lagt op til et intensivt forløb, hvor de konkrete initiativer for hvert klimapartnerskab skal fremlægges ved udgangen af februar.

HORESTA ser frem til arbejdet og vil tage udgangspunkt i sin nye bæredygtighedsstrategi.

”Vi har masser af forslag til, hvordan man kan nedbringe det samlede CO2-aftryk fra erhvervslivet, og vi mener, at det skal ske i samarbejde på tværs af klimapartnerskaberne. For eksempel fylder transport og fødevareproduktion meget i den klimapåvirkning, som en turist har på et hotel eller en spisende i en restaurant”, fortæller Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.

Hvert klimapartnerskab skal lave en køreplan, der forventes at indeholde:

  • Foreløbige reduktionsambitioner og 2030-vision
  • Tiltag, som sektoren selv kan foretage for at reducere udledningerne
  • Barrierer og rammevilkår for yderligere drivhusgasreduktion og grøn konkurrenceevne.

HORESTAs politiske direktør hæfter sig blandt andet ved den del, der handler om rammevilkår.

”Vi mener, at man fra politisk side skal skabe incitamenterne for, at virksomhederne vælger de ansvarlige løsninger, så det ikke bliver pisk men gulerod. Denne uges debat om emballageafgifter er et godt eksempel, hvor man selvfølge bør differentiere afgiftssatserne, så de virksomheder, der har valgt at investere i bæredygtige materialer også belønnes for indsatsen”.

 

Kend reglerne når sygdom rammer ferien

Hvis en medarbejder bliver syg i forbindelse med ferie, kan det få betydning for både ferieafholdelse og virksomhedens planlægning. Reglerne afhænger blandt andet af, om sygdommen opstår før eller efter feriens begyndelse. Få overblikket her.

HORESTA Play: Folkemøde med grin, dilemmaer og politiske diskussioner

Fra Airbnb og fritidsjob til bureaukrati og afgifter. HORESTAs fire debatter på Folkemødet tog fat i nogle af de spørgsmål, der fylder mest for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Fredagens afsluttende debat blev samtidig en underholdende finale på tre dage i Allinge.

Log ind