Valgkampen kører for fuld drøn, og partierne kæmper for at markere sig på deres mærkesager. Her går mange debatter på, hvordan velfærden kan forbedres, men HORESTA savner et øget fokus på, hvordan denne velfærd skal finansieres.

Hos HORESTA viser analyser af medlemmernes udfordringer, at rekruttering er deres største problem.

Dette understøttes af analyser fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), der viser, at hoteller og restauranter er blandt erhvervene med flest forgæves rekrutteringer. Det skyldes blandt andet, at både kok, tjener, cafemedarbejder og køkkenmedhjælper er på listen af de sværeste stillinger at få besat.

Og uden kvalificerede og motiverede medarbejdere stopper erhvervets vækst, lyder det fra HORESTA.

”Et velfærdssamfund kræver velfungerende virksomheder. Lige nu er disse virksomheder udfordret af, at de ikke har hænder nok, og det er politikerne nødt til at tage alvorligt. For uden løsninger der sikrer den nødvendige arbejdskraft i virksomhederne, så stopper væksten”, siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.

Hun så gerne, at man lettede skatten i bunden og sænkede beløbsgrænsen:

”Vi skal have flere i beskæftigelse, men det er også afgørende, at vi får forbedret virksomhedernes adgang til internationale medarbejdere. Og det nytter ikke noget, at vi kun ser på mulighederne for at hente højtuddannede, når det er faglærte stillinger, der er de sværeste at få besat”, siger Kirsten Munch.

Hun foreslår, at man fra politisk side afsætter flere ressourcer til opkvalificering og indsatser, der kan løftet ledige ind på arbejdsmarkedet. Desuden mener hun, at den såkaldte positivliste, som indeholder stillingskategorier virksomhederne frit kan rekruttere til fra udlandet, skal droppe sit krav om en bachelor-uddannelse. For eksempel er restaurantchefer på positivlisten, men det er de færreste restaurantchefer, der vil have taget en uddannelse på universitet først.

I debatten om arbejdskraft lyder det afsluttende fra Kirsten Munch:

”Vi er nødt til at tænke på arbejdskraft til hele værdikæden. Det nytter for eksempel ikke noget, at vi udelukkende sikrer, at der kan ansættes en masse læger, hvis vi ikke har den nødvendige arbejdskraft til at rengøre operationsstuerne. Vi er nødt til at finde løsninger på rekrutteringsudfordringerne der, hvor problemerne er størst.”