De ældre har fået flere penge mellem hænderne. Blandt andet fordi de har større pensionsopsparinger end tidligere.
Sådan lød forklaringen fra HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, da hun tirsdag morgen forklarede til TV2/News, hvorfor pensionisternes feriebudget er steget med 34 procent på ti år.
Hun beskrev de ældre som en generation, der fysisk og mentalt har mere overskud til at rejse. Det betyder, at de ældre ikke kun rejser for at slappe af, men også for at få nye oplevelser, spille golf eller vandre. Ofte har de børn og børnebørn med på ferier. Blandt andet er det blevet en ny måde at fejre runde fødselsdage på, at man er sammen med den nærmeste familie i flere dage.
Pensionister brugte i gennemsnit 8327 kroner på ferie i 2016. Gennemsnitsdanskeren brugte til sammenligning 10.784 kroner på ferie.
Souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard er enig i, at mange pensionister i dag har nogle bedre supplerende pensioner.
”Og så har de i hele deres tilværelse været vant til at tage på ferie. Når de så går på pension og får bedre tid, så er ferier fortsat noget, der står højt på deres ønskeseddel”, siger Jens Højgaard.


SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Horesta advarer mod flere Airbnb-dage i Silkeborg
19-06-2026
-
Nyt hotel indgår i stor havneplan i Esbjerg
19-06-2026
-
Ny direktør på vej til Old Irish Pub
19-06-2026
-
To danske naturattraktioner nærmer sig verdensarv
19-06-2026
-
Madoplevelser trækker millioner af turister til Danmark
19-06-2026
-
Kendt hotel i Skagen reducerer underskuddet
19-06-2026
-
Ny sag om ulovlig kommunal støtte på Fanø
19-06-2026
-
Internationalt: Mikkeller åbner første bar i Mellemøsten
19-06-2026