Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den amerikanske burgerkæde Five Guys er på vej til Danmark, og nu tyder meget på, at kæden åbner to restauranter i København. Tidligere blev det meldt ud, at den første danske restaurant skulle åbne på Fisketorvet på Kalvebod Brygge, hvor kæden i november begyndte at søge personale.

Nu peger et opslag fra Field's på Amager imidlertid på, at også storcentret kan få en Five Guys restaurant. I opslaget bliver følgere bedt om at gætte, hvilken ny butik der flytter ind, ledsaget af emoji med burger, sodavand og fem mænd, hvilket ifølge KøbenhavnLIV indikerer, at burgerkæden er på vej.

Hverken Fisketorvet eller Field's har dog oplyst, hvornår restauranterne forventes at åbne. Five Guys stammer fra USA og har i dag mere end 1.900 restauranter globalt. Med de kommende åbninger får kæden dermed sin debut på det danske marked.

Læs hele historien på B.T.

Tidligere badehoteldirektør får nyt chefjob

Hans Harvest tiltræder som ny chef for Fuglsangcentret efter tre år i restaurationsbranchen. Han vender dermed tilbage til hotelbranchen med erfaring fra både succes og konkurs.

Wolt afviser monopol og holder kortene tæt

Efter Just Eats exit står Wolt alene som landsdækkende platform i Danmark. Direktør Søren Svendsen vil dog hverken be- eller afkræfte prisændringer og afviser, at markedet er et monopol. Fokus er fortsat på vækst frem for kortsigtet indtjening.

Log ind