Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Pyh. Det har været en voldsom omgang for os alle. Men vi har været godt hjulpet. Det er tid at gøre status og sende en kæmpe tak til HORESTA for indsatsen! Sådan indleder direktør på Hotel Koldingfjord, Peder J. Madsen, et indlæg på Standby.dk

”Der er ingen tvivl om, at krisen har trukket enorme veksler på ledelse og medarbejdere i HORESTA. Alligevel har jeg hver eneste dag været helt tryg ved at være repræsenteret af HORESTA gennem den største krise, vores branche har oplevet i min levetid. I perioder under corona kunne jeg knapt tænde for TV 2 NEWS uden en repræsentant for HORESTA var i færd med at forklare danskerne, hvordan situationen påvirkede danske hoteller og konferencecentre. Altid klare i mælet. Og altid med ét fokus: Medlemmernes tarv.”

Hoteldirektøren mener, at det har gjort en forskel. Vi kommer bedre ud af coronakrisen, end vi ville have gjort uden en dedikeret brancheorganisation, der kun har arbejdet for vores erhverv, skriver Peder J. Madsen. Vores fælles indsats gennem HORESTA har sikret arbejdspladser og en sundere økonomi, end hvis vi havde været del af en større erhvervsorganisation, der skal arbejde for mange forskellige brancher med mange og ofte modsatrettede interesser. Tak for det. Jeg glæder mig til de kommende år som medlem af vores fælles organisation, lyder det afsluttende.

Læs hele indlægget her.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Hotel Koldingfjord udvider med 20 nye enheder

Hotel Koldingfjord har investeret cirka 25 mio. kr. i en udvidelse, der løfter kapaciteten til 152 værelser og suiter. De nye værelser og hotellejligheder skal blandt andet gøre det muligt at tage imod større konferencer og arrangementer.

Log ind