Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotellerne i København kæmper en overlevelseskamp. Otte måneder med corona efterlader en branche i dyb krise. Ingen turister og stort set ingen reservationer, fortæller TV2 Lorry.

I en undersøgelse HORESTA har foretaget blandt deres medlemmer i hotelbranchen, svarer 39 procent af de adspurgte i København, at de er i stor eller meget stor risiko for at måtte lukke permanent på grund af coronakrisen. Noget hoteldirektør Karen Nedergaard, som driver Absalon Hotel på Vesterbro, kan nikke genkendende til.

”Det er forfærdelig læsning. Det er desværre nok også meget realistisk og meget ærligt. Der er mange, som har lejet den bygning, hvor de har til huse med deres hotel, og de kan jo ikke betale en husleje, hvis der ikke er nogen gæster,” siger Karen Nedergaard til TV 2 Lorry.

Se indslaget fra TV2 Lorry her.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind