Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Åbningsdagen for Villa Copenhagen var en milepæl i Petter Stordalens liv. Ikke blot fordi det kostede over 1,5 mia. kroner og tog mere end fire år at restaurere de 25.000 kvadratmeter, som den gamle posthusgrund fra 1912 rummer. Men også fordi det spektakulære luksushotel endelig kunne slå dørene op, efter at åbningsdagen på grund af coronakrisen var blevet udskudt op til flere gange, skriver Berlingske.

Filosofien hos den flamboyante direktør er klar:

”Mange tror, jeg sælger værelser. Det gør jeg fandme ikke. Det, jeg sælger, er ikke et værelse. Jeg sælger oplevelser, jeg sælger drømme. Hvis alle drømmene er borte, har jeg intet at sælge bortset fra et værelse,” siger Petter Stordalen til avisen.

Han er stensikker på, at han forretningsmæssigt har placeret sig lige i midten af en global trend. At lysten til at rejse ikke er forsvundet i coronakrisens kølvand, og at vi, uanset hvad fremtiden byder, fremover kommer til at rejse mere og mere - om end der kan gå lang tid.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind