Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny medlemsundersøgelse fra HORESTA viser, at konflikten mellem Iran, Israel og USA påvirker danske hoteller. 23 pct. af hotellerne oplever større efterspørgsel fra danske gæster, mens interessen fra internationale gæster falder.

20 pct. af hotellerne på landsplan mærker mindre interesse fra amerikanske gæster. I København gælder det 43 pct., mens 48 pct. af hovedstadshotellerne oplever lavere efterspørgsel fra asiatiske gæster.

Samtidig stiger omkostningerne. 82 pct. af hotellerne svarer, at konflikten påvirker udgifterne til energi og brændstof. 85 pct. peger på stigende priser på råvarer og fødevarer, mens 74 pct. oplever højere omkostninger til transport og fragt.

Administrerende direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, siger, at de usikre rammer ikke er holdbare på længere sigt, og opfordrer politikerne til at undersøge mulighederne for at støtte oplevelsesbranchen.

Læs hele historien på Standby.dk

Læs også mere hos TravelNews

Læs også mere hos Turistmonitor

HORESTA: Nye momsregler kan ramme små virksomheder hårdt

Regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2027 at fremrykke momsbetalingen for landets mindre virksomheder. HORESTA advarer om alvorlige konsekvenser for virksomhedernes likviditet og opfordrer derfor regeringen til at bevare de nuværende frister.

184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com

Over 18.000 europæiske hoteller kræver erstatning fra Booking.com for tidligere prisklausuler. Søgsmålet omfatter 184 danske hoteller, og det samlede krav kan løbe op i flere milliarder euro plus renter.

Log ind