Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Som et nyt tiltag i kampen mod madspild tog Sinatur Hotel & Konference den digitale teknologi i brug under dette års Folkemøde i Allinge og målte det samlede madspild i hotellets pop-up café og restaurant, Mad & Mødestedet. Det foregik med hjælp fra et digitalt madspildsværktøj, der er udviklet af softwarevirksomheden, eSmiley.
“Reduktion af madspild er et vigtigt skridt på vejen for Sinatur i forhold til at kunne indfri de ambitiøse 2030-mål, vi har sat os. Vi skal blandt andet være Danmarks første CO2-positive hotelkæde og 100% affaldsfrie. Og det kræver i den grad et fokus på et område som madspild”, siger Kari Brandsgård, der er direktør for Haraldskær Sinatur Hotel & Konference og fortsætter
26 gram madspild pr. gæst
I løbet af Folkemødet besøgte mere end 6.000 gæster Sinaturs Mad & Mødestedet.
Målingerne blev foretaget således, at medarbejdere fra både Sinatur og eSmiley bemandede affaldsspandene i teltet, hvor de indsamlede, vejede og registrerede både gæstespild og køkkenspild. Resultaterne blev vist på en storskærm i teltet, således at gæsterne hele tiden kunne følge med i, hvor meget madspild, der blev registreret.
Samlet set blev der i dagene fra torsdag til søndag registreret 157 kg. madspild, hvilket svarer til 26 gram per gæst. Reelt er tallet højst sandsynligt højere, da det ikke var muligt at registrere spild fra de gæster, der tog maden med sig ud af teltet.
“Ved at registrere madspild og analysere på de resultater, vi når frem til, får vi mulighed for fremadrettet at tilpasse vores måltider, så vi eksempelvis kan forhindre overdrevent spild grundet for store portioner,” udtaler Kari Brandsgård, der tror på, at en større åbenhed omkring spild giver den bedste indsigt i madspildsproblemet såvel som løsningen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge udgør rygraden i sommerens servicejob
05-07-2025
-
Bloomberg: Joe & The Juice-ejer sigter mod børsnotering i USA næste år
05-07-2025
-
Natklubber for 15-årige i kraftig modvind
05-07-2025
-
Odense-hotel udvider og bliver størst uden for København
05-07-2025
-
VisitDenmark satser på svenske familier for at hente tabte overnatninger hjem
05-07-2025
-
Bühlmann Hotels nedjusterer – men ser positivt på 2025
05-07-2025
-
Hotel dømt for ulovligt kiosk-samarbejde ved Himmelbjerget
05-07-2025
-
Ny kommerciel direktør vender hjem til Sønderborg
05-07-2025
-
Flere nordjyske hoteller går foran med grøn profil
05-07-2025