Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Fiskerne på den knap 70 meter lange kutter, Rock All S 364, ud for Skagen kiggede en ekstra gang, da de i sidste uge landede en cirka tre meter lang rævehaj på 198 kilo, skriver EB.dk. Efter at have konsulteret Fiskerikontrollens afdeling i Frederikshavn fik personalet på Rock All S 364 tilladelse til at lande den store fisk. Derefter blev rævehajen solgt til Restaurant Arken i Køge på auktion i Thyborøn.
Efter at have købt rævehajen med den lange, baskende hale for 32.000 kroner lagde restaurantejer Linné Sommer billeder og tekst på Restaurant Arkens side på Facebook for at vise potentielle gæster, at hajen ville blive en del af menukortet og fiske- og skaldyrsbuffeten i den forgangne weekend.
Facebook-opslaget har imidlertid sat gang i en mindre 'veganer-storm' med truende, forargede og vrede kommentarer fra både danskere og udlændinge, som undgår dyrekød af enhver art og kun lever af plantebaseret føde.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Scandic henter ny salgsprofil til prestigehotel på Aarhus Ø
02-10-2026
-
Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark
02-10-2026
-
Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur
02-10-2026
-
Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder
02-10-2026
-
Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus
02-10-2026
-
Kattegatcentret er blevet Green Key-certificeret
02-10-2026