Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Cori, som åbner i det tidligere Hornbæk Hospital, har hentet Brian Mark Hansen som køkkenchef til hotellets nye restaurant. Han har tidligere drevet køkkenet på Søllerød Kro og vandt Bocuse d’Or i 2023. Restauranten får middelhavsinspireret mad med lokale råvarer, især fisk og grønt.
Projektet tæller 55 borde i restauranten, 30 pladser i baren samt en banketafdeling med plads til 120 gæster. Brian Mark Hansen håber at rekruttere erfarne kokke fra Nordsjælland og ser projektet som en opgradering af Nordkystens restaurantscene. Hotellet åbner sommeren 2026 og drives af IHA Management.

Læs hele historien på Sjællandske Nyheder

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa

Hotel Faaborg Fjord har præsenteret en visionsplan, der skal gøre hotellet til en af Danmarks mest attraktive hotel- og spadestinationer. Planerne omfatter flere værelser, nye restaurationsfaciliteter og en spa med kapacitet til 60.000 årlige besøg.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind