Der er stadig god tid til HORESTA Årsdag. Alligevel er tilmeldingerne allerede strømmet ind.
Næsten 200 ledere har valgt at sætte kryds i kalenderen den 12. november, hvor HORESTA igen inviterer hele hotel-, restaurant- og turismeerhvervet til en dag med ny viden, inspiration og stærke relationer i Øksnehallen i København.
Sidste år deltog mere end 900 ledere fra hele landet. I år er ambitionen at samle endnu flere.
"Jeg bliver oprigtigt glad, når jeg kan se, at så mange allerede har tilmeldt sig. Det fortæller mig, at HORESTA Årsdag har udviklet sig til det sted, hvor branchen mødes. Det er her, vi henter ny inspiration, udfordrer hinanden og styrker de relationer, som gør vores erhverv stærkere. Jeg håber, vi kan sætte deltagerrekord i år," siger administrerende direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.
Læs mere om årsdagen her (opdateres løbende)
Årets program byder igen på danske og internationale profiler, som sætter perspektiv på de tendenser, der kommer til at forme erhvervet de kommende år. Deltagerne kan blandt andet se frem til ny viden om fremtidens forbrugere, kunstig intelligens, den sikkerhedspolitiske udvikling og international hospitality i verdensklasse.
Dagen byder også på åbningsshow, masser af netværk og mulighed for at møde kolleger og samarbejdspartnere fra hele landet.
Når konferencen slutter, fortsætter HORESTA Årsdag med den traditionelle branchefest, hvor livemusik, god mad og gode vine danner rammen om en aften, hvor de gode samtaler fortsætter.
Som medlem af HORESTA deltager du gratis.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026