Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTAs administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, advarer i en kronik mod at indføre turismeskat i Danmark. Jeppe Møller-Herskind fremhæver Amsterdam, hvor en høj turistskat ikke har reduceret antallet af besøgende, mens hotelbranchen bærer en stor del af regningen.

Ifølge HORESTA bidrager turismen årligt med mere end 50 mia. kr. gennem moms, skatter og afgifter samt med eksportindtægter, arbejdspladser og vækst.

Jeppe Møller-Herskind peger i stedet på bedre styring af gæstestrømme, flere oplevelser uden for centrum og skærpet regulering af professionel korttidsudlejning og ulovlige skyggehoteller.

Læs hele historien på Travel News

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind