På HORESTA’s arbejdsmiljøkonference den 30. september relanceres onlinekurset SAFE TO WORK, som er udarbejdet af BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA), som HORESTA er en del af, skabt specifikt til at løfte arbejdsmiljøet i restaurations- og hotelbranchen.

Kurset, som foreløbig har opnået en vurdering på 4,7 ud af 5 stjerner fra tidligere deltagere, vil fremover blive udbudt gratis til HORESTA’s medlemmer. På konferencen får du mulighed for at dykke ned i kursets indhold og udforske de positive effekter.

SAFE TO WORK-kurset foregår online og består af tre hovedområder med i alt 19 moduler, fordelt på tre forskellige arbejdsmiljøer, målrettet ledere og arbejdsmiljørepræsentanter:

  • Det kemiske arbejdsmiljø: Fokus på vådt arbejde, brugen af handsker og indeklima.
  • Det ergonomiske arbejdsmiljø: Vigtigheden af korrekt løftearbejde og arbejdsstillinger.
  • Det psykiske arbejdsmiljø: Forebyggelse af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen.

Kurset afsluttes med en test, der skal sikre, at arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdere og ledere i branchen nemt kan anvende deres tilegnede viden om regler og retningslinjer på området.

Læs mere om kurset her:  Opkvalificer din virksomhed i arbejdsmiljø

HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News

En ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser udfordringer med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Søndag aften satte arbejdsmiljøchef i HORESTA, Vivi Nedergaard Lambert, fokus på det aktuelle billede i hotel- og restaurationsbranchen.

Advarsel ved ubehageligt sprogbrug på arbejdspladsen

Et godt arbejdsmiljø forudsætter respektfuld kommunikation. Men hvad gør man som arbejdsgiver, hvis en medarbejder taler nedladende, bruger skældsord eller på anden måde bidrager til en ubehagelig omgangstone?

Log ind