Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringens kommende skatteudspil kan ifølge Børsen indeholde en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København samt afgifter på krydstogtskibe. Regeringen har endnu ikke fremlagt det konkrete udspil.

Københavns overborgmester Sisse Marie Welling støtter en turistskat og peger på, at turister dermed kan bidrage til udgifterne ved turismen. Sisse Marie Welling nævner blandt andet grønne tiltag og kollektiv transport som mulige anvendelser af indtægterne.

Sisse Marie Wellings partifælle og minister Signe Munk har tidligere afvist en turistskat. Hos De Konservative er der ligeledes forskellige synspunkter. Partiets turismeordfører på Christiansborg er imod, mens gruppeformand i København Morten Melchior afventer flere oplysninger om forslaget.

Læs hele historien på Turistmonitor

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Turismens vækst bremser op

FN's Verdensturismeorganisation nedjusterer forventningen til væksten i den internationale turisme i 2026 fra 3 til 4 pct. til 1 til 2 pct. Konflikter, højere priser og usikkerhed kan få flere rejsende til at vælge destinationer tættere på hjemmet.

Log ind