Hvad end det gælder store familiefester eller en sommerfrokost for glade turister, er der travlt på Peter Lieps Hus, der ligger i Dyrehaven i Klampenborg. Restauranten har netop fået nye forpagtere. Desuden er den genåbnet med en ny menu, hvor naturomgivelserne også spiller en stor rolle. Restauranten er et af HORESTAs nyeste medlemmer.
”Til frokost har vi stort fokus på smørrebrød, men om aften serverer vi franske bistroklassikere. Generelt vil vi nu også integrere området i madlavningen ved at servere fasansalat og hjortetatar,” siger Stig Thorsteinsson, der er daglig leder.
Restauranten holder til i en historisk, hvid bygning. Og det er ikke kun menuen, der er ændret. De fysiske rammer imponerer også gæsterne, når de træder ind i restauranten.
”Der var også hyggeligt før, men vi har prioriteret at give bygningen en ordentlig overhaling, samtidig med at vi har løftet det gastronomiske niveau, og det er selvfølgelig noget gæsterne har lagt mærke til og sætter pris på.”
Godt værtskab hele året
Restauranten har kun været åben i sin nuværende form i tre måneder, men der er allerede stor efterspørgsel. Og nok er det primært selskaber og turister, der fylder bordene lige nu. Derfor forsøger man også at sætte ekstra ind overfor de lokale, så de også prioriterer at hoppe på cyklen en tirsdag eller onsdag aften for at besøge restauranten.
”Nu har vi netop åbent hele året, og vi vil gerne prioritere godt værtskab over for stamgæster. Vi ønsker virkelig at være et sted for de lokale. Hvor de kan nyde et godt måltid på en hverdag og måske møder de folk de kender.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Stort projekt i Ørestad solgt for 608 mio. kr.: Klar i 2028
08-01-2026
-
MCH sætter historisk besøgsrekord
08-01-2026
-
Rekordår for Københavns Lufthavn med over 32 mio. passagerer
08-01-2026
-
Nye attraktioner skyder op i hele Danmark i 2026
08-01-2026
-
Dining Week ruller ud i hele landet med massiv forhåndsinteresse
08-01-2026
-
Internationalt: Jamie Oliver relancerer restaurantkæde med ambitiøs vækstplan
08-01-2026
-
Erfaren hotelprofil skal styrke drift på Kragerup Gods
08-01-2026
-
HORESTA advarer mod turistskat i hovedstaden
08-01-2026