Hvad gør vi, hvis en gæst bliver syg? Bør vi lukke vores buffet? Kan gæsterne påberåbe sig force majeure, når de aflyser?
Sådan lyder tre af de spørgsmål om Coronavirus, som HORESTA leverer svar på i en vejledning, vi har udarbejdet til vores medlemmer.
Læs hele HORESTAs vejledning om håndtering af coronavirus (kræver medlemslogin)
Siden udbruddet af Coronavirus i Kina har HORESTA løbende været i dialog med myndighederne og udsendt rådgivning og vejledning, når der var behov for det.
Indtil nu har de danske myndigheder haft meget lidt vejledning af relevans for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Men efter at smitten nu har bredt sig til Europa og senest også til Danmark, er der opstået en ny situation. I samarbejde med Sundhedsstyrelsen har vi derfor opdateret vejledningen til branchen om både forebyggelse, sygdomshåndtering og de juridiske vinkler på Corona.
”Vi oplever en massiv mediedækning i disse dage med gule Corona-bjælker over alt. Det kan let piske en stemning op. Selvfølgelig skal situationen tages alvorlig, men der er omvendt heller ingen grund til at gå i panik. Vi har fuld tillid til, at de danske myndigheder vil håndtere situationen professionelt. Når det er sagt, så afføder medieomtalen meget naturligt mange spørgsmål fra vores medlemmer og deres gæster. Derfor har vi udarbejdet en vejledning, der giver svar på de fleste af de spørgsmål, omkring forholdsregler, medarbejderforhold og afbestillingsregler, som kan besvares lige nu”, siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA.
Erhvervsstyrelsen har lavet en hotline for virksomheder som en del af regeringens coronaberedskab.
Har du spørgsmål som ikke bliver besvaret i notatet, er du altid velkommen til at kontakte HORESTAs hotline på tlf. 35 24 80 40.
Læs hele HORESTAs vejledning om håndtering af coronavirus (kræver medlemslogin)
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025