Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Airbnb er blevet idømt en bøde på 64 mio. euro af det spanske forbrugerministerium for at have markedsført 65.122 turistindkvarteringer uden korrekt registrering.
Ifølge myndighederne manglede annoncerne enten turistlicens, indeholdt forkerte licensnumre eller gav vildledende oplysninger om udlejernes juridiske status. I flere regioner er det et krav, at turistudlejning skal være registreret med et gyldigt licensnummer, som også skal fremgå tydeligt i markedsføringen.
Myndighederne vurderer, at Airbnb har overtrådt reglerne ved at offentliggøre annoncer, der ikke opfyldte kravene, og bøden er blandt andet fastsat ud fra anslåede ulovlige fortjenester.
Sagen er kulminationen på en længere reguleringsproces, der har strakt sig gennem 2025 og ind i 2026. I maj 2025 blev Airbnb pålagt at blokere mere end 65.000 annoncer, og senere samme år identificerede myndighederne yderligere 54.728 annoncer uden registreringsnumre.
En spansk domstol har nu afvist Airbnbs anmodning om midlertidig suspension, hvilket betyder, at bøden skal betales, selv om sagen ikke er endeligt afgjort. Myndighederne peger samtidig på korttidsudlejning som en medvirkende faktor til stigende boligpriser i byer som Madrid og Barcelona.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com
10-11-2026
-
Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic
10-11-2026
-
Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt
10-11-2026
-
Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal
10-11-2026
-
Tivoli åbner julen på fredag med en million lys
10-11-2026
-
Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026
10-11-2026
-
Jensens Bøfhus lukker sin sidste restaurant i Aarhus
10-11-2026
-
Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder
10-11-2026