En ny afgørelse i en sag mellem Paris og Airbnb svækker lokale og nationale myndigheders mulighed for at regulere Airbnb og korttidsudlejningsmarkedet. Den europæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC, kalder afgørelsen et tegn på, at EU's direktiv ikke er på linje med virkeligheden.

Dommen gør Airbnb til en ”informationssamfundstjeneste”, og det hedder sig, at platformen ikke udøver afgørende indvirkning på boligerne, der bliver udlejet.

Ramón Estalella, formand for HOTRECs arbejdsgruppe på Collaborative Economy, udtaler, at afgørelsen underminerer de lokale myndigheders autoritet og mulighed for at regulere korttidsudlejningen. Og hermed også arbejdet for at understøtte bæredygtig turismeudvikling, overkommelige boligpriser og fair konkurrence.

Han tilføjer, at han håber, at Europa-Kommissionen vil tage ved lære og anerkende, at virkeligheden er løbet fra det gælden direktiv. Han mener ikke, at EU-lovgivning bør være en barriere, når det kommer til at imødekomme interesserne fra de lokale myndigheder.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind