Offentlige kroner må ikke bruges til at skabe ulige og unfair konkurrence for de lokale restauranter og serviceudbydere. Til at understøtte dette blev der i foråret lavet en delaftale, som bestemte, at offentlige aktørers prissætning skal ske på markedsvilkår, og at klageadgangen over ulige konkurrenceforhold skal styrkes.

To vigtige initiativer. Men de kan ikke stå alene. Det mener HORESTAs politiske direktør Kirsten Munch Andersen.

For bedre klagemuligheder og flere krav til prissætning ved salg af offentlige varer og ydelser ændrer ikke ved, at offentlige aktører og offentligt støttede aktører ofte konkurrerer mod private på gunstigere vilkår.

”Når offentlige kroner bruges til at etablere festlokaler, bygge store køkkener og indkøb af service, så er det ikke blot en udhulning af støttekronerne til kerneopgaven – men også en unfair konkurrence, der koster private arbejdspladser i hele landet.”

Hun mener, at kommunerne har trukket ’elastikken’ længere og længere ud for at drive erhvervsvirksomhed. Og flere ting er blevet almindeligt og forventeligt.

”De offentlige aktørers manøvrerum er udvidet, selvom det samtidig indskrænker de privates virksomheders forretningsgrundlag. En lovfæstelse af grundlaget for offentlig erhvervsvirksomhed vil være det rigtige, omend svært realiserbart. Derfor skal der som minimum slås fast, at ’elastikken’ kan trækkes hertil – og ikke længere. Det må ikke blive elastik i metermål.

Læs indlægget i sin fulde længde på Altinget.dk.

Se også

Fødevaremoms kan blive udskudt til efter 2027

Regeringen fastholder planen om at sænke momsen på fødevarer og fjerne momsen på frugt og grønt. Den konkrete tidsplan er dog fortsat uklar, og ændringerne ventes tidligst at træde i kraft fra 2027.

Log ind