Lad os blive endnu bedre til at udnytte råvarerne til fordel for miljøet og virksomhedernes økonomi. Sådan lyder ambitionen i et nyt projekt, som HORESTA, Hotel- og Restaurantskolen, DTU fødevareinstituttet, Stop Spild af Mad og PlanMiljø står bag. Her er målet at finde og sprede metoder til at optimere råvareudnyttelse og reducere madspild. Og projektet er på jagt efter input fra virksomhederne.
Derfor er virksomhederne i front i projektet, og nøgleordet er videndeling. Fordi for megen fokus på madspild foregår ikke i øjenhøjde med de ansatte i køkkener, og det vil projektet lave om på ved at inddrage og bruge den ekspertise virksomhederne allerede har og få denne spredt, så almindelige mennesker kan forstå det.
Derfor opfordrer HORESTA virksomheder til at afprøve og udvikle praktiske værktøjer og initiativer til at nedbringe madspild uden det går udover kvaliteten af maden og medarbejdernes arbejdsdag. Parterne bag projektet mener nemlig, at restauranterne kan have nøglen til løsningen på mange af madspildsudfordringerne.
Hvordan foregår det?
Du kan også komme dine ideer, kommentarer og gode råd til madspildsindsatsen. For hvad virker? Og hvad virker ikke? Har du en god en god opskrift eller et godt råd?
Så skriv det ned, tag billeder eller optag en video og upload det på Facebook-siden der er dedikeret projektet. Alle der bidrager til projektet er med i kapløbet om en tur til det uofficielle verdensmesterskab for kokke - Bocuse d'Or - i Lyon i januar.
Læs mere om konkurrencen på www.HORESTA.dk/madspild.
Madspildsprojektet bliver lanceret ved BITE Copenhagen-fødevaremessen, som finder sted i Bella Center i København i dag og i morgen. Du kan læse mere om messen her.
Nedenfor kan du se, hvordan restauranten Hos Tetzlaff i Løgstør sparer 12.500 kr. om året på en simpel madspildsindsats med agurker.
Vil I høre mere om projektet eller tilmelde jer, kan I kontakte HORESTAs miljøchef, Mikal Holt Jensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026