Mens mange danskere rejser ud af landet i sommerferien, valfarter turisterne til Danmark. Det betyder, at oplevelseserhvervet har brug for tusindvis af ekstra medarbejdere for at følge med efterspørgslen.

Konstitueret adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, forklarede i indslaget hos TV2 Kosmopol, at branchen i sommerperioden oplever en markant stigning i antallet af ansatte:

”Vi kan se på tallene, at vi i sommerperioden er op mod 20.000 flere beskæftigede i vores erhverv, så det er et godt billede på, hvor mange ekstra gode hænder og hoveder, der er behov for,” sagde han til TV 2 Kosmopol.

Den stigende aktivitet i branchen afspejles også økonomisk. Fra 2019 til 2024 er omsætningen i restaurationsbranchen på landsplan steget med næsten 15 millioner kroner.

For at understøtte den udvikling pegede Jeppe Møller-Herskind på, hvor afgørende international arbejdskraft er for at udvikle branchen.

”Op mod en tredjedel af de samlede ansatte i vores erhverv er internationale medarbejdere. Det betyder også, at vi er en branche, som notorisk er kendt for at være afhængige af international arbejdskraft,” sagde Jeppe Møller-Herskind.”

Se hele indslaget på tv2kosmopol.dk

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind